ImpactReport™

Matchbilers ESG rapport 2023

CVR 27715052

21.11.2024

Omkring denne rapport

 Matchbilers 2023 - bæredygtighedsrapport dækker de bæredygtige aktiviteter, vi har gennemført i det finansielle år fra 1. januar 2023 til 31. december 2023. Formålet med denne rapport er at give et overblik over vores arbejde med ESG (miljø, sociale forhold og ledelse) i løbet af året.

Siden 2022-rapporten har vi også evalueret de strategier og mål, vi satte for 2023, for at vurdere vores fremskridt og identificere områder for yderligere forbedringer.

En besked fra ledelsen

En besked fra ledelsen:
Matchbiler står igen i 2023 klar med vores seneste bæredygtighedsrapport. Ligesom sidst har vi en unik mulighed for at se ind i vores forretning, måden vi gør det på, samt de processer vi arbejder med. 

Igen i år er vores mål at arbejde med bæredygtighed, at opnå en bedre forretningsforståelse og herigennem forstå hvordan vi aktivt kan arbejde med bæredygtighed. Blandt andet ved at bidrage aktivt til FN’s Agenda for 2030 igennem særligt fokus på vores samfundsmæssige ansvar samt miljø- og klimapåvirkning. 

Siden 2022 har vi haft fokus på at se ind i vores ressourceforbrug samt hvor vi kunne gøre en forskel. Vi er stolte af de reduceringer vi har opnået. Blandt andet har vi reduceret vores vandforbrug, vores Co2 udslip og vi har fokuseret på at elektrificere vores bilflåde internt i virksomheden, ved  blandt andet at reducere vores brug af fossile brændstoffer.  

Gennem denne rapport vil vi vise vores resultater fra 2023, og kigge ind i hvor vi i 2024 kan forsætte med at finde på strategier og løsninger til at forsætte en bæredygtig udvikling. 
Camilla Lajer Bergholdt
Matchbiler A/S

FN's Verdensmål

For at sikre den lige linje har vi i 2023 valgt at arbejde med  med de samme 4 verdensmål som i 2022, hvor vi kan sætte ind og gøre en forskel som virksomhed.
I 2022 havde vi to hoved strategier som vi har arbejdet videre med i 2023:

1) (Verdensmål 5 gender equality) samt verdensmål 10 reducer inequalities  
Hvad har vi opnået i 2023?
I år har vi forsøgt at reducere vores ressourcer ved blandt andet, at udlevere en vandflaske til hver medarbejder, for at fjerne forbruget af engangskrus. Det er vores forventning at vi i 2024 tilføjer en mere bæredygtig kaffekop, så vi kan reducere endnu mere. 

Vi har yderligere også fokuseret på at elektrificere vores flåde af firmabiler. Det vil sige at langt størstedelen af vores medarbejdere, som har firmabil nu kører på alternative brændstoffer, såsom hybrid eller el.  

  • Som en del af vores mål sidste år ville vi forsøge at arbejde endnu mere med inklusion herudover på kryds af alder, etnicitet og køn. 
Vi er indgået et tættere samarbejde med Aarhus og Skanderborg kommune, hvor vi gennem dialog og strategi har inddraget personer som er forskellige steder og har andre behov i arbejdslivet, eksempelvis flexjobs, praktik eller lignende. Vi tror på at vi med en mere inkluderende tilgang kan være med til at aktivere og skabe muligheder for folk,  som gerne vil i arbejde på trods af mulige vanskeligheder. Vi har i denne sammenhæng skabt nye arbejdsgange som er tilrettelagt og tilpasset den enkeltes behov.  Derudover har vi åbnet op for flere skole praktikker samt også erhvervsdag hvor skoleklasser kan komme forbi og opleve livet i et bil hus. 

  • Blive mere synlige på skoler som normalt ikke er i branchen men hvor vi kan se potentielle fit.
Vi har endnu ikke nået vores mål om at være mere synlige på erhvervsuddannelserne. Derfor er dette forsat en del af vores strategi, og vi har en klar ambition om, at vi i 2024 vil bruge informations aftener samt åbent hus på de forskellige uddannelsessteder, for at vise Matchbiler som en mulig arbejdsplads for potentielle elever. 
  • Udarbejd strategi omkring medarbejderpleje og-tilfredshed
 I 2023 gennemførte vi for første gang en intern medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Gennem et anonymt spørgeskema fik vores medarbejdere mulighed for at dele deres oplevelser og synspunkter om arbejdsmiljøet hos os.

Denne undersøgelse gav os værdifulde indsigter og sikrede, at medarbejdernes stemmer blev hørt. Resultaterne har ikke kun givet os en dybere forståelse af vores medarbejderes trivsel, men har også hjulpet os med at identificere områder, hvor vi kan forbedre os og se fremad mod en endnu bedre arbejdsplads. 

2). Udvikling og læring: 4 kvalitets uddannelse samt 17 partnerskaber
Hvad har vi opnået i 2023?

I 2023 har vi forsat vækstet  hvad angår uddannelse samt partnerskaber. Vi har igen kigget ind, hvordan vi kunne nå de mål der blev lagt i 2022:
  • Arbejde mere fokuseret med uddannelse og herunder efteruddannelse  
I 2023 har vi igen prioriteret uddannelse af vores medarbejdere. Det gælder både uddannelse af elev, som efteruddannelse efter ønsker fra medarbejderen og hvad der passer indenfor ansvarsområdet. Det har blandt andet resulteret i, at vi ved årsskiftet kan se frem til at byde 3 nye elever velkommen ombord på vores team.  Vi oplever det bliver sværere og sværere at finde dygtige elever 
  • Skabe flere og mere konkrete partnerskaber for at kunne arbejde mere fokuseret med at gøre en forskel 
Igen i 2023 har vi fastholdt vores samarbejde med Skanderborg Kommune, og desuden også proaktiveret, hvilket vil sige, at vi har tilføjet Aarhus Kommune til vores portefølje af samarbejde omkring jobaktivering. Derudover er mange af vores partnerskaber dannet over flere år. Her har vi arbejdet med flere foreninger herunder knækcancer, Røde Kors samt støttet det lokale idrætsliv igennem Hørning Håndbold.

Hvad vil vi gerne fokusere på i 2024: 
  • Reducere vores ressourceforbrug, herunder fokus på mindre papirforbrug.
  • Udvide vores bidrag til velgørenhed.
  • Fokus på at støtte lokalområdet. 

Ligestilling Mellem Kønnene

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Mindre Ulighed

Vi skal reducere ulighed i og mellem lande

Klimaindsats

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Partnerskaber for Handling

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene

CO2 og klima

Som forretning der handler med biler og dermed opererer i en 'høj-udlednings' sektor, kan det være vanskeligt at undgå Co2 belastning. Der er dog en række områder man kan sætte ind for at reducere Co2 udslip og disse arbejdede vi med i 2023 og derfor er vi også stolte over at kunne præsentere en markant reduktion i Co2 udslip fra 2022 til 2023 i Scope 1 og 2. 

Dette kan blandt andet skyldes vores overgang fra fossile brændstof til elektriske biler i vores firmabilsflåde. Dette var et fokus område fra 2022, hvor vi siden har arbejdet på at alle vores interne transportmidler udskiftes til alternative energikilder herunder el eller hybrid, så vi på den måde kan være med til at bidrage til den grønne omstilling i bilindustrien.  På baggrund af vores arbejde med elektrificering af flåden kan vi se en reduktion af benzinforbrug på 59,39 % i forhold til 2022. 
Derudover har vi også øget antallet af biler som kører på el i vores udlejningsflåde. 

Vi har desuden også haft fokus på ressourcespild, hvor vores medarbejdere blandt andet er gået fra at bruge engangskopper til vand etc. til at få hver sin vandflaske, så vi på den måde ikke bruger unødvendig plast eller papir. Vi har desuden også kigget på vores papirforbrug i regnskabsafdelingen, hvor vi ii 2023 gik digitalt med flere manuelle processer for at sikre vi ikke benyttede unødigt papir. Derudover gik vi i november 2023 live med digitale arbejdskort. Med disse forventer vi også et klart mindre forbrug af papir på værkstedet. 

For første gang har vi i vores C02 udregninger haft affald med, i det omfang det var muligt at finde data herom. Vi kan se at 16,4 ton ud af 38,6 ton affald genanvendes, hvilket vi håber at kunne optimere yderligere i 2024. Derudover har vi forsøgt at kigge ind i vores Scope 3, men på baggrund af virksomhedens størrelse, har vi valgt at gemme en dybdegående analyse af denne til fremtiden hvor vores forståelse og datatilgængelighed er forbedret med de øgede regulative krav. 

Vi håber at se en forsat reducering af vores Co2 forbrug i 2024, hvor vi blandt andet har et mål om at bruge endnu mindre papir, smide mindre ud,  samt kigge på flere alternativer til engangskrus. 


CO2e Scope 1

45,5

ton

2023

CO2e scope 2 lokationsbaseret

21,1

ton

2023

Energiforbrug

I vores bestræbelser på at reducere vores energiforbrug og miljøpåvirkning har vi i 2023 forsøgt at elektricere vores firmabils- samt udlejnbingsflåde. 

Selvom vi endnu ikke er i mål med en 100 % elektrificering af vores firmabiler,  så har denne overgang vi har taget i 2023  ikke kun haft en positiv effekt på miljøet, men også resulteret i betydelige omkostningsbesparelser på lang sigt.

Desuden har vi forsat 100% vedvarende energi, når det kommer til vores elforbrug. Den strøm, vi bruger, matches med oprindelsescertifikater fra danske vindmøller. Dette betyder, at vi kan sikre en så effektiv drift som muligt, med fordele både for miljøet og økonomien.

Energiforbrug

1.326.523

MJ

2023

Energiforbrug fra vedvarende energikilder

153.441

MWh

2023

Vand

I vores rapport fra 2022  står der, at vores vandforbrug lyder på 1.135 m³, det må vi nu konkludere ikke er korrekt. Ved at undersøge vandet nærmere, har vi fundet frem til, at vandforbruget i 2022 var 967 m³. Det vil sige at vores vandforbrug  fra 2022 til 2023., er faldet med 144 m³. Dette er et estimat, da vores vandmåling årligt løber fra 1/7 til 31/6, og derfor skal der tages forbehold for afvigelser. 
Dog er der gennem Aarhus Vand blevet oplyst, at vi i fremtiden vil få automatiske vandmålere til rådighed og derefter kan man regne vandforbruget ud fra dato til dato. 

Vi er stolte af de resultater, vi har opnået indtil nu, og vi stræber efter yderligere forbedringer. Derfor har vi sat nye mål for 2024, hvor vi håber at kunne reducere vores vandforbrug endnu mere.

Vandforbrug

823

m3

2023

Socialt engagement

Hos Matchbiler ønsker vi at støtte op om gode formål lokalt, så vel som landsdækkende velgørende projekter. Vi har en klar agenda om at bidrage positivt til samfundet omkring os. Gennem sponsorater og donationer ønsker vi at gøre en meningsfuld forskel i lokalsamfundet. Derudover ønsker vi også at udvide vores indflydelse på social retfærdighed.  

Dette er en integreret  del og forpligtelse som virksomhed, til vores sociale ansvar. Vi tror på ved at støtte op om lokalsamfundet, så bidrager vi med en positiv og bæredygtig udvikling herom. 

I 2023 besluttede vi  at øge antallet af elever endnu mere, for at sikre vi bidrager med uddannelse af fremtidens arbejdskraft.  Derfor kan vi også se frem til at vi til årsskiftet har 3 ekstra elever med ombord. Foruden at se det som et socialt ansvar at sikre fremtidens arbejdskræft, så bidrager det ydermere til en bredere forståelse af en anden generation i forretningen.

Sociale forhold

Vores sociale engagement er fokuseret på at fremme god dynamik på tværs af køn og arbejdsområder. Det sikrer balancerede beslutninger på alle niveauer af organisationen. Vi arbejder aktivt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har muligheder for at bidrage og trives.

Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, både fagligt og personligt. Derfor introducerede vi for første gang i 2023 medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Dette initiativ har til formål at hjælpe os med at identificere og adressere eventuelle negative faktorer, således at vi løbende kan forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen.

Et af vores grundprincipper er at fremme en teamkultur, hvor vi støtter og spiller hinanden gode, også på tværs af afdelinger.  Derfor er det også vigtigt for os, at vi afholder sociale såvel som faglige begivenheder i løbet af året. Vi ser at disse aktiviteter styrker fællesskabet og baseret på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen kan vi også konkludere, at det også er med til at øge vores medarbejderes følelse af sammenhold og teamspirit i virksomheden. 

Sikkerhed og sundhed

Vores langsigtede succes afhænger af vores evne til at tiltrække og fastholde de bedste talenter. Derfor er det en central del af vores strategi at sikre, at vi fremstår som en attraktiv arbejdsplads for nye talenter, og at vi hver dag arbejder på, at sørge for at forblive dette overfor vores nuværende medarbejdere. 

Vi arbejder kontinuerligt på at skabe de bedst mulige arbejdsforhold, herunder at tilbyde et forudsigeligt og sikkert arbejdsmiljø, som understøtter vores medarbejderes trivsel. 

 I 2023 oplevede vi en højere medarbejderomsætning end i 2022. Det samme år var der generelt en betydelig stigning i jobskifte i Danmark, hvor hver tredje medarbejder skiftede job i serviceindustrien. Derfor ser vi ikke vores omsætningsrate på 14 procent som bemærkelsesværdig i forhold til den generelle tendens i landet i 2023, men det er noget vi er opmærksomme på og vil se ind i med udvidede medarbejdertilfredshedsundersøgelser i 2024. 

Sygefravær

3,60

Dage/FTE

2023

Antal arbejdsulykker

0,00

 

2023

Medarbejdere og kunder

Hos Matchbiler betragter vi vores medarbejdere og kunder som hjørnestenene i vores succes. Vi investerer kontinuerligt i vores medarbejdere ved at tilbyde omfattende efteruddannelse, attraktive medarbejder faciliteter, som alt sammen sikrer, at medarbejderne har de nødvendige færdigheder og viden til at levere fremragende resultater.  Vi fremmer en arbejdskultur, der værdsætter mangfoldighed, inklusion og medarbejdertrivsel, hvilket skaber et positivt og produktivt arbejdsmiljø og alt sammen er med til at vi forsat kan spille hinanden gode.

Uden kunder er vi intet. Vi prioriterer kundeoplevelsen højt og stræber efter at levere af højeste kvalitet HVER gang. Gennem google og Trustpilot kan vi altid følge med/og eller op på vores kunder, så vi altid sikrer hvis der er noget vi kan forbedre. 

Ved at støtte vores medarbejdere og lytte til vores kunder, kan vi fortsætte med at vokse og udvikle os i takt med markedets skiftende behov.

Lønforskel mellem mandlige og kvindelige medarbejdere

0,00

%

2023

Kvinder i øvre ledelseslag

50,0

%

2023

Kvindelige fuldtidsansatte

10,3

%

2023

Fastholdelsesgrad af kunder

100

%

2023

Ansvarlig ledelse

Vi mener, at langsigtede beslutninger i bestyrelsen er fundamentet for stærk fremtidig konkurrencekraft og en sund virksomhedsopbygning. Derfor lægger vi vægt på, at vores bestyrelse består af medlemmer med forskellig baggrund inden for branchen og med en bred vifte af erfaringer. 

Derudover prioriterer vi diversitet i alder, køn og kompetencer. Denne sammensætning sikrer, at vores beslutninger er alsidige og afspejler forskellige perspektiver, hvilket styrker vores virksomhed på lang sigt. 

Kvinder i bestyrelsen

2

 

2023

Mænd i bestyrelsen

4

 

2023

Væsentlighedsanalyse

Vi har igen i år udarbejdet en væsentlighedsanalyse. 

Autobranchen Danmark har udarbejdet en overordnet gennemgang af væsentlige punkter for branchen. Gennem denne samt egen analyseindsamling på tværs af ekstern og intern data, har vi udarbejdet en visualisering af vores hovedpointer. Vi har en forventning om, at vi til næste år har ressourcer til, at udarbejde en endnu mere dybdegående væsentlighedsanalyse. 

Indtil da, kan 2023 væsentlighedsanalyse ses nedenfor i tabellen.

Appendiks

Denne bæredygtighedsrapport er udarbejdet i forbindelse med årsrapporten 2023. Data er opgjort medio 2024, men rapporten er gældende for året 2023. Data er indhentet  gennem vores udgifts-system, lønsystem samt interne rapport og referater fra bestyrelsesmøder. 

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i Scope 1
45,5
ton
2023
Total CO2e emission i Scope 2 lokationsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 2 markedsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 3
20,9
ton
2023
Årligt energiforbrug
1.326.523
MJ
2023
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
100
%
2023
Årligt vandforbrug
823
m3
2023

Social (Medarbejdere)

Opgørelse
Enhed
Periode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
34,0
 
2023
Andel kvinder af fuldtidsansatte
10,3
%
2023
Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
50,0
%
2023
Lønforskel mellem kønnene
0,00
Mænd ifht. kvinder
2023
Medarbejderomsætning
14,0
%
2023
Sygefravær ifølge seneste opgørelse
3,60
Dage/FTE
2023
Fastholdelsesgrad af kunder
100
%
2023

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
2
 
2023
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
4
 
2023
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
80,0
%
2023
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
Ej opgjort
CEO ifht. ansatte

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified