Attempting to reconnect
Hang in there while we get back on track
Bæredygtighedsrapport
Baseret på FSRs ESG hoved- og nøgletal samt FNs Verdensmål
FSR's ESG-hoved- og nøgletalsoversigt er anbefalet af Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – Danske Revisorer og Nasdaq Copenhagen. Hensigten er at harmonisere og standardisere nøgletal for bæredygtighed.
FSR's ESG-hoved- og nøgletalsoversigt er anbefalet af Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – Danske Revisorer og Nasdaq Copenhagen. Hensigten er at harmonisere og standardisere nøgletal for bæredygtighed.
FNs Verdensmål er er vedtaget af FN og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.
Rapporten viser fokus og status for vores arbejde med bæredygtighed via udvalgte nøgletal.
Indledning
I 2024 har vi styrket vores ESG-indsats med nye initiativer, klare prioriteringer og en endnu stærkere fælles retning. Hos os handler ansvarlighed om det daglige arbejde: de beslutninger vi tager, måden vi behandler hinanden på, og hvordan vi håndterer de ressourcer, vi bruger.
Vi har opgraderet vores affaldssortering markant og opdeler nu materialer i flere fraktioner end tidligere. Det giver vores affaldspartnere mulighed for at genanvende en langt større del af materialerne, og det giver os samtidig bedre data, så vi kan arbejde endnu mere målrettet med vores ressourceforbrug fremover.
Trivsel har været et centralt fokuspunkt. Vi arbejder for en kultur, hvor man trives, udvikler sig og føler sig som en vigtig del af helheden. Et trygt arbejdsmiljø med højt humør og stærke relationer gør os dygtigere og det smitter af på kvaliteten ude hos kunderne.
Bæredygtighed er kernen i vores forretning. Vi ønsker at drive en virksomhed, der både leverer fremtidens energiløsninger og selv agerer ansvarligt. Derfor arbejder vi målrettet med at reducere vores miljøpåvirkning, styrke vores sociale ansvar og sikre en robust, gennemsigtig og værdibaseret drift.
Tim Hartmeyer og Jens Meyerdierks
Indehavere / installatører
Om EnergiElektrikeren
EnergiElektrikeren er en VE-certificeret virksomhed stiftet i 2005 og specialiseret i solcelleanlæg, batterilagring, varmepumper, ladebokse og energistyring. Vi leverer komplette løsninger – fra rådgivning og projektering til installation, service og reparation – altid med fokus på kvalitet, sikkerhed og langtidsholdbare energivalg.
Siden 2009 har vi monteret tusindvis af solcelleanlæg på danske boliger og mange store erhvervsanlæg. Vi lægger vægt på faglighed, gennemsigtighed og ordentligt håndværk – og vi rådgiver altid kunderne ud fra, hvad der er den rigtige løsning for dem, ikke bare det, der kan sælges.
Vi arbejder efter faste procedurer og kvalitetssikring, så alle installationer leveres sikkert, driftssikkert og bæredygtigt – hver gang.
Energiforbrug
Ejendommens samlede elforbrug dækker både fællesarealer og lejemål. I første kvartal 2024 blev der opsat et solcelleanlæg, med batteri læring, som siden har bidraget væsentligt til ejendommens strømforsyning. I løbet af 2024 har vi været selvforsynende med 64,6 % af den samlede elproduktion fra solcelleanlægget, hvilket betyder, at en betydelig del af ejendommens samlede elforbrug er dækket af egen vedvarende energi.
Derudover har vi i 2024 installeret diverse sensorer på belysningen for at minimere lysforbruget, og efterisoleret facader på bygningen. Alt dette gør vi for at reducere både vores energiforbrug og vores udledning.
Derudover har vi i 2024 installeret diverse sensorer på belysningen for at minimere lysforbruget, og efterisoleret facader på bygningen. Alt dette gør vi for at reducere både vores energiforbrug og vores udledning.
Energiforbrug
18.248
kWh
2024
Naturgasforbrug
4.717
m³
2024
Energiforbrug fra vedvarende energikilder
24.293
kWh
2024
Vandforbrug
76,0
m³
2024
CO2e scope 1
55,1
ton
2024
CO2e scope 2 lokationsbaseret
1,67
ton
2024
CO2 & klima
CO2 beregningerne er baseret på Erhvervsstyrelsens Klimaberegner, og overholder dermed den internationalt anerkendte standard for opgørelse af klimaaftryk jf. GreenHouse Gas Protocol (GHG-protocol). I forbindelse med opgørelsen af data for 2024 har vi identificeret fejl i vores rapportering for 2023. Fejlen skyldes en dobbeltregistrering af brændstofforbrug, hvilket har medført, at de oprindelige tal for 2023 ikke er retvisende. Da disse fejl påvirker datakvaliteten, har vi på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at etablere et validt og troværdigt sammenligningsgrundlag mellem 2023 og 2024. Vi har derfor valgt ikke at sammenligne disse år direkte. Fejlen er rettet, og vi har skærpet vores interne procedurer for datakontrol for at sikre en højere nøjagtighed fremadrettet. Vi forventer at kunne genoptage år-til-år sammenligninger fra og med rapporteringen for 2025.
- For at reducere vores samlede CO₂-udledning har vi i 2024 bestilt vores anden elbil, som forventes leveret i 2025. Når den er i drift, vil vores bilflåde i 2025 bestå af én el-personbil og én el-varevogn. Begge køretøjer vil dermed være fuldt elektriske og indgå som praktisk prøvelse på implementeringen af elektrisk bilflåde.
Sygefravær
7,60
7.4t-Dage/FTE
2024
Arbejdsulykker pr. 100 ansatte
19,3
pr. 100 fuldtidsansatte
2024
Arbejdsmiljø
I 2024 har vi valgt at fokusere på de områder, der skaber reel værdi for virksomheden. Derfor har vi i år inkluderet arbejdsulykker i vores rapportering, da vi desværre har haft nogle tilfælde.
Det er et område, vi fortsat har opmærksomhed på, så vi kan arbejde målrettet med sikkerhed og forebyggelse.
Det er et område, vi fortsat har opmærksomhed på, så vi kan arbejde målrettet med sikkerhed og forebyggelse.
Vores sygefravær er faldet markant fra 2023 til 2024.
I 2023 havde vi et gennemsnitligt sygefravær på 12,16 dage pr. medarbejder, mens tallet i 2024 er reduceret til 7,60. Det er særligt positivt, at sygefraværet er faldet, selvom vi i 2024 har haft en enkelt langtidssygemelding. Udviklingen afspejler, at vi generelt bevæger os i den rigtige retning, og sygefravær er fortsat et område, vi har fokus på i arbejdet med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
I 2023 havde vi et gennemsnitligt sygefravær på 12,16 dage pr. medarbejder, mens tallet i 2024 er reduceret til 7,60. Det er særligt positivt, at sygefraværet er faldet, selvom vi i 2024 har haft en enkelt langtidssygemelding. Udviklingen afspejler, at vi generelt bevæger os i den rigtige retning, og sygefravær er fortsat et område, vi har fokus på i arbejdet med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Vi har derudover i 2024 gennemført en række aktiviteter, der både styrker sammenholdet og bidrager til en positiv hverdag på arbejdspladsen.
Medarbejderudvikling og trivsel
Vi afholder årligt MUS-samtaler med alle medarbejdere. Her er der fokus på faglig udvikling, trivsel, og hvordan vi som virksomhed bedst kan understøtte den enkeltes arbejdsglæde og karriereudvikling.
Sociale aktiviteter og fællesskab
Vi prioriterer det sociale samvær højt og afholder i løbet af året en række arrangementer, som styrker fællesskabet og skaber gode relationer på tværs af virksomheden.
Eksempler fra 2024 inkluderer:
Eksempler fra 2024 inkluderer:
- Sommerarrangementer, f.eks. grillhygge med bordtennis og socialt samvær.
- Sociale events uden for huset, som teambuilding aktiviteter eller fælles arrangementer i byen.
- Julefrokost og andre traditionsrige begivenheder, hvor hele virksomheden samles til en hyggelig afslutning på året.
- Julehyggestatus den sidste arbejdsdag inden juleferien, hvor vi samles til smørrebrød, hyggesnak og julebanko om gaver indsamlet gennem året.
Anerkendelse og medarbejderpleje
Som en del af vores værdsættelseskultur modtager medarbejderne små gaver og opmærksomheder i løbet af året – blandt andet:
- Påskegave
- Julegave
- Julekalendergave den 1. december
Uddannelse & lærlinge
Hos EnergiElektrikeren mener vi, at uddannelse og udvikling er afgørende for både branchen og vores virksomhed. Vi ser det som et vigtigt ansvar at bidrage til fremtidens faglærte arbejdskraft, og derfor prioriterer vi at have elever som en fast del af virksomheden. Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt, udviklende og uddannelsesrigt arbejdsmiljø, hvor elever får mulighed for at opbygge stærke faglige og personlige kompetencer.
Udover vores egne elever tager vi også gerne imod skolepraktikanter.
I 2024 modtog vi tre skolepraktikanter, som selv havde efterspurgt praktikforløb hos os, og det vil vi også forsætte med i 2025. Vi ser disse forløb som en vigtig måde at introducere unge til branchen og give dem indsigt i el-faget i praksis.
I 2024 modtog vi tre skolepraktikanter, som selv havde efterspurgt praktikforløb hos os, og det vil vi også forsætte med i 2025. Vi ser disse forløb som en vigtig måde at introducere unge til branchen og give dem indsigt i el-faget i praksis.
Kompetenceudvikling er også et fokusområde for vores faste medarbejdere. Hvor det giver mening for den enkelte og for virksomheden, deltager medarbejdere i relevante efteruddannelsesforløb. Derudover gennemfører vi løbende intern undervisning, der både styrker kvaliteten af vores arbejde og øger medarbejdernes faglige tryghed. Det kan være træning i nye produkter, gennemgang af procedurer som opmærkning af tavler eller anden viden, der skaber værdi for både vores kunder, medarbejdere og virksomheden.
For os er læring, udvikling og videndeling en naturlig del af hverdagen – og en vigtig del af vores sociale ansvar.
Antal lærlinge og elever i virksomheden
3,00
2024
Gns. efteruddannelsestimer for alle ansatte over året
4,20
2024
Socialt ansvar i lokalsamfundet
Udover det interne sociale ansvar i virksomheden, lægger vi stor vægt på at bidrage positivt til det lokalsamfund, vi er en del af. Vi støtter en bred vifte af lokale foreninger, initiativer og aktiviteter, der skaber værdi for både børn, unge og voksne i området. Vores engagement spænder bredt og afspejler vores ønske om at være en aktiv og ansvarlig medspiller i nærmiljøet.
Vi har blandt andet ydet støtte til:
- Børnenes Juletræsfest i Havdrup – gaver og bidrag til arrangementet
- Køge Boldklub U11-1 – finansiering af nyt sportstøj
- Skensved Gymnastikafdeling – gaver og støtte til aktiviteter
- Festivalen Skensved Dejligst – levering af byggestrøm
- Lille Skensveds julekalender gennem Borgerforeningen – gaver
- Daniel Qvist, Ballerup Handicap Idræts Club – sponsorat til en Boccia-atlet i paralympisk disciplin
- Julemærkehjemmet – økonomisk støtte
- Højelse Skole 8A – sponsorat til bluser i forbindelse med klassens Islandstur
- FDF Havdrup – støtte ved uddeling af flyers
- Haslev Svømmeklub – støtte til "svømmede meter"-indsamling
- Køge Nord Sportscenter – sponsorat
- HGI-Caféen og Havdrup Bankospil – gaver til arrangementer
- Solrød Strand Badmintonklub – sponsorat
Kvindelige fuldtidsansatte
19,4
%
2024
Fuldtidsansatte (FTE)
17,6
2024
Ligebehandling & inklusion
Hos Energielektrikeren har vi fokus på at fremme et arbejdsmiljø med plads til forskellige perspektiver. I vores medarbejdergruppe indgår både forskellige køn og nationaliteter, og vi oplever, at denne mangfoldighed bidrager til en positiv dynamik og et velfungerende samarbejde. Vores tilgang bygger på at skabe et inkluderende miljø, hvor medarbejdere kan trives uanset baggrund. Vi har i 2024 valgt ikke at medtage nøgletallet “kvinder i ledelsen”, da ledelsen udelukkende består af to ejerledere. Indikatoren vurderes derfor ikke relevant i denne periode. Der er forsat kvinder ansat i virksomheden – både i administrative funktioner og som lærling.
Ansvarlig affaldshåndtering og producent ansvar.
I forbindelse med vores første rapportering i 2023 blev vi opmærksomme på, at vores affaldshåndtering kunne forbedres. På den baggrund har vi ændret vores interne affaldsstruktur, så vi fremover kan opsamle mere præcis og brugbar data. Vi forventer derfor, at vi i 2025 kan begynde at indsamle affaldssorteringsdata, som kan indgå i rapporteringen.
Vi tager allerede ansvar gennem vores forpligtelser i DPA (Dansk Producentansvar). Dette ansvar fortsætter vi med at løfte, blandt andet via egen indsamling som en del af vores kollektivordning.
Med disse tiltag forventer vi, at vi fra 2026 kan begynde at rapportere på vores affaldshåndtering.
Forretningsetik
Vi driver vores virksomhed med en klar forventning om ordentlighed – både i vores beslutninger, i vores samarbejder og i den måde, vi møder kunder og leverandører. For os handler forretningsetik om at gøre tingene rigtigt, ikke bare hurtigt eller billigt. Vi arbejder derfor efter faste procedurer, gennemsigtighed i vores rådgivning og et højt fagligt niveau, så kunderne altid kan stole på, at vores løsninger er sikre, ansvarlige og teknisk korrekte.
EnergiElektrikeren har ingen tilfælde af korruption, bestikkelse eller forsøg på utilbørlig påvirkning. Vi tager aktivt afstand fra alt, der kan kompromittere integritet, troværdighed eller beslutningsgrundlag – både internt og eksternt.
Vi rådgiver altid ud fra kundens behov, og vi siger hellere nej til en opgave end at levere noget, vi ikke kan stå inden for. Langsigtet tillid vægter højere end kortsigtet omsætning.
I vores samarbejde med leverandører og partnere vælger vi aktører, der deler vores fokus på kvalitet, ansvarlighed og dokumenterbare produkter. Og internt forventer vi, at alle medarbejdere agerer med samme integritet: Vi overholder lovgivningen, passer på data og personoplysninger og optræder respektfuldt i alle professionelle relationer.
Forretningsetik er for os et grundprincip: Vi skal kunne stå inde for vores arbejde, både fagligt og menneskeligt - hver eneste dag.
FN's Verdensmål
Vi har valgt Verdensmål 7, fordi det rammer direkte ind i kernen af vores forretning og vores ansvar som energivirksomhed. Hver dag arbejder vi med løsninger, der gør energiforbruget grønnere, mere effektivt og mere fremtidssikkert – og netop derfor er bæredygtig energi det verdensmål, hvor vi har den største og mest direkte påvirkning.
Som VE-certificeret virksomhed installerer vi solcelleanlæg, batterilagring, varmepumper, ladeinfrastruktur og energistyringssystemer, der alle bidrager til at øge andelen af vedvarende energi og reducere behovet for fossil strøm. Vi hjælper både private og erhverv med at tage konkrete skridt mod en lavere CO₂-udledning, og vores løsninger gør energiforbruget mere fleksibelt, smartere og mindre belastende for elnettet.
Verdensmål 7 handler også om energieffektivitet, og her bidrager vi gennem rådgivning, optimering af installationer og ved at tilbyde teknologier, der udnytter energien bedre – både i bygninger og i daglig drift. Derudover arbejder vi internt med energibesparelser, affaldsfraktionering og løbende forbedringer af vores bygninger, så vores egen drift afspejler de værdier, vi rådgiver om.
Kort sagt: Verdensmål 7 er både vores faglige fundament og vores vigtigste bidrag til en mere bæredygtig fremtid.
Verdensmål 7 er derfor både vores faglige fundament og vores vigtigste bidrag til en mere bæredygtig fremtid.
Verdensmål 7 er derfor både vores faglige fundament og vores vigtigste bidrag til en mere bæredygtig fremtid.
Bæredygtig Energi
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Koncernstruktur og afgrænsning
EnergiElektrikeren indgår i en koncernstruktur, hvor ejendomsselskabet ejer bygningen og foretager investeringer i energioptimering af ejendommen, mens driftsvirksomheden anvender faciliteterne og opnår de operationelle effekter af forbedringerne. For at give et samlet og retvisende billede af vores klimaindsats rapporterer klimaregnskabet derfor på koncernniveau.
Bemærkninger til rapporten
Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.