Attempting to reconnect
Hang in there while we get back on track
ImpactReport™
AVS Danmark ApS
CVR DK79293210
08.07.2025
Opret PDF
Del rapport
AVS Danmark er en ikke-børsnoteret SMV.
Vores rapport følger derfor EU's anbefalinger til frivillig ESG rapportering, som er baseret på EFRAGs VSME ESRS Exposure Draft
Læs om anbefalingerne her
Læs om anbefalingerne her
En besked fra ledelsen
Denne bæredygtighedsrapport har til formål at give indsigt i AVS Danmarks strategi og praksisser inden for bæredygtighed. Vi stræber efter at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretning. Vi har derfor udviklet politikker og initiativer, der fremmer bæredygtighed og reducerer negative påvirkninger.
Bæredygtighed indgår i vores strategi og vi bestræber os på at overholde alle relevante compliance-forpligtelser, både i forhold til vores driftsaktiviteter, tjenester og produkterne i vores portefølje.
Vi har primært implementeret tiltag inden for Scope 1 og 2 for at overgå til en mere bæredygtig økonomi. Disse inkluderer genbrug af emballage, bruge mere miljøvenlige transportløsninger, reduktion af vores vand- og energiforbrug samt forbedring af arbejdsforhold og bæredygtighedstræning for medarbejderne.
Vores tilgang til bæredygtighed er i høj grad drevet af vores kunders efterspørgsel og behov på dette område. Vi forventer, at vores leverandører støtter dette ansvar ved at tilbyde bæredygtige løsninger, tjenester og produkter i hele forsyningskæden og ved at implementere ordentlige miljøledelses-systemer, hvor det er relevant.
Vi forpligter os til at implementere flere og flere tiltag inden for Scope 3, så vi fremadrettet tager aktive skridt mod at minimere vores miljøpåvirkning og bidrage positivt til samfundet.

Kjeld Bagger
AVS Danmark ApS
Politik og praksis til overgangen til en mere bæredygtig økonomi
Hos AVS Danmark sætter vi lighedstegn mellem bæredygtighed og ansvar for både mennesker og miljø. Vi bestræber os på at overholde alle relevante compliance-forpligtelser, både i forhold til vores driftsaktiviteter, tjenester og produkterne i vores portefølje.
Vi arbejder aktivt på at reducere vores samlede miljøpåvirkning ved at bruge mere miljøvenlige transportløsninger og emballage – og ud fra et livscyklusperspektiv tilbyde mere bæredygtige produkter til vores kunder. Vi tager også skridt til at reducere det samlede energiforbrug i forbindelse med driftsaktiviteter.
Vores bæredygtighedspolitik er vigtig for os, fordi den skaber retning og fælles forståelse internt, styrker vores position eksternt, underbygger vores strategiske udvikling og opfylder de eksterne forventninger og krav.
Vi har også vedtaget mål for reduktion af vand- og elforbrug. Dette inkluderer investering i energieffektive teknologier og implementering af vandbesparende foranstaltninger i alle vores faciliteter. Vi arbejder derudover løbende med at forbedre vores processer og anvender miljøvenligt emballage, som vi genbruger, hvor det er muligt. Vi har endvidere fokus på trivsel og arbejdsglæde. Det gælder både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, fleksible arbejdsforhold og løbende kompetenceudvikling.
For at mindske forurening prioriterer vi de transportører, der dokumenterer deres CO2 forbrug og fokuserer på at implementere initiativer for at reducere deres miljøpåvirkning.
Med vores bæredygtighedspolitik stræber vi efter at minimere vores miljøpåvirkning og fremme en bæredygtig udvikling. Se vores politik for bæredygtighed her

CO2e scope 1
1,30
ton
2024/2025
CO2e scope 2 lokationsbaseret
3,47
ton
2024/2025
CO2 og klima
Vi begyndte at transformere AVS mod en mere bæredygtig drift i 2020.
I 2024 lancerede vi en klimastrategi (Scope 1 og 2) og i 2025 øger vi fokus med ambitiøse mål.
Vi benytter Erhvervsstyrelsens Klimaberegner, og overholder dermed den internationalt anerkendte standard for opgørelse af klimaaftryk.
Vi har sat følgende klimamål med fortsat at reducere vores CO2-udledning. Vi inkluderer her både egen drift og processer samt vores brug af eksterne leverandører og distributører.

2025: Scope 1 og 2 (60%)
2030: Scope 1 og 2 (80%)
2030: Scope 3 (50%)
2040: AVS net zero
For at reducere vores egen CO2-udledning har vi gennem de sidste par år udskiftet vores lyskilder, vinduer og installeret vandsparedyser på alle forbrugssteder.
Energiforbrug
288.515
MJ
2024/2025
Elektricitetsforbrug
107.093
MJ
2024/2025
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
Energiforbrug
Vi har arbejdet på at mindske vores energiforbrug siden 2020 og sigter mod løbende at reducere vores forbrug af el og fjernvarme med 30% inden 2030 . Vores politik kræver årlig evaluering af energiforbrug, hvor vi kigger vores fremgang igennem og planlægger nye tiltag.
For at mindske vores forbrug, har vi gjort følgende de sidste 2 år:
For at mindske vores forbrug, har vi gjort følgende de sidste 2 år:
- - Udskiftning af lyskilder fra sparebelysning og neonrør til LED i salgs- og direktionslokaler
- - Elforbrug er mindsket ved at outsource vores fil- og exchange server (køling af serverrum)
- - Vi har isat nye termovinduer for at spare fjernvarme. Nogle administrationslokaler er el-opvarmet -> der er opnået mindre forbrug ved at isætte nye termovinduer
- - Alle PC’er er skiftet til lavforbrugs laptops
- - Vi har tegnet abonnement på grøn vind strøm for hele vores forbrug
Kommende tiltag, for at nå vores mål:
- - Armaturer og lyskilder skiftes til LED (lager og administrationslokaler)
- - El varmepaneler i administrationslokaler sløjfes til fordel for fjernvarme
- - ERP server outsources (køling forsvinder helt, og der spares strøm)
- - Kaloifere skiftes til nye forbrugsbesparende enheder med timere
- - Kaloifere på lager flyttes til over indgangssteder (lavere elforbrug)
- - Vi skifter til et splitanlæg med veksler fra direkte fjernvarme
- - Gas skiftes til biogas på vores gas-truck
Vandforbrug
52,0
m³
2024/2025
Vand
Installation af vandbesparende teknologi
Vi har installeret toiletter med 2 skyl og vandsparedyser på alle forbrugssteder tillige med ny lavenergi og vandsparende opvaskemaskine, hvilket har reduceret vandforbruget med 50%.
Vi har installeret toiletter med 2 skyl og vandsparedyser på alle forbrugssteder tillige med ny lavenergi og vandsparende opvaskemaskine, hvilket har reduceret vandforbruget med 50%.
- Af yderligere tiltag, har vi overvejet regnvandsopsamling, men har droppet ideen igen, da vi ikke har noget at bruge det opsamlede regnvand til.
- Det er derfor ikke muligt for os, at lave yderligere vandbesparende tiltag.
Mængde affald genereret
3.920
kg
2024/2025
Mængde affald genbrugt
1.990
kg
2024/2025
Forbrug, cirkularitet og affaldshåndtering
I det seneste år har vi genereret 3,9 tons affald fra vores aktiviteter. Dette inkluderer både produktaffald, emballage og affald fra vores administrative faciliteter.
Vi er en handelsvirksomhed med pt. 16 medarbejdere, der sælger produkter og løsninger til den danske industri og vores domicil består af kontorlokaler, køkken og lager. Vi er tilmeldt kommunens ordning til affaldssortering og sorterer emballagen fra de indkøbte kontorartikler, fødevarer o.lign. efter foreskriften.
Da vi sælger produkter og løsninger fra internationale producenter, kommer der en del emballage igennem huset. Vedr. den emballage, der bliver sendt til os fra producenterne, så genbruger vi det materiale (papkasser, fyld m.m.), hvor det er muligt. Produkterne fra eget lager pakkes i bæredygtige emballagematerialer.
I det forgangne år har vi genereret 3,9 tons affald, hvor 1,9 tons er klargjort til genanvendelse, hvilket udgør 48,7 % af det samlede affald, vi genererer i vores processer.

Vi arbejder løbende på at forbedre vores affaldshåndteringspraksis og øge andelen af genanvendte materialer for at minimere vores miljøpåvirkning.
Vores tilgang til emballage
Genanvendelse
Hos AVS Danmark tager vi ansvar for miljøet ved at genbruge emballage så ofte som muligt. Vi genanvender næsten dagligt papkasser og andet emballage-materiale for at minimere spild og reducere behovet for ny produktion.
FSC-certificeret papemballage
Vi benytter FSC-certificeret papemballage med mærket FSC MIX, som sikrer, at materialerne kommer fra ansvarlige kilder. Et FSC MIX-mærke betyder, at produktets skovbaserede dele, som eksempelvis pap og papir, stammer fra en kombination af FSC-certificerede skove, kontrolleret træ (FSC Controlled Wood) og genbrugsmaterialer.
Bionedbrydeligt fyldmateriale
Til beskyttelse af vores varer bruger vi et bionedbrydeligt fyldmateriale lavet af naturlig majs og vand. Dette biofyld er 100% fri for fossilt CO2 og efterlader kun ren kompost ved bortskaffelse. Det er et bæredygtigt alternativ til traditionelle plastfyldmaterialer.
Affaldssortering
Det pap, vi ikke kan genbruge, bliver affaldssorteret korrekt, så det kan indgå i genbrugshjulet. Ved at genbruge så meget emballage som muligt bidrager vi aktivt til at reducere produktionen og forbruget af ny papemballage. Vi tror på, at selv små skridt kan gøre en stor forskel for miljøet.
Mandlige fuldtidsansatte i virksomheden
13,0
2024/2025
Kvindelige fuldtidsansatte i virksomheden
3,00
2024/2025
Fuldtidsansatte (FTE)
Fuldtidsansatte (FTE)
16,0
2024/2025
Arbejdsstyrke
Vores arbejdsstyrke består af 16 fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf 11 sidder på hovedkontoret og 4 eksterne sælgere sidder på privatadressen. Af disse er 13 mænd og 3 kvinder, hvilket afspejler vores engagement i at fremme ligestilling på arbejdspladsen.
Vi stræber efter at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdskultur, hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at udvikle sig og trives uanset køn, etnicitet og religion. Vi opfordre alle at søge i vores ledige stillinger - og vores interne videreuddannelse og arbejdsmiljøtiltag understøtter både mænd og kvinder.

Antal arbejdsulykker
0,00
2024/2025
Antal registrerede dødsfald som følge af arbejde
0,00
2024/2025
Arbejdssikkerhed
Sikkerhed blandt vores medarbejdere er en topprioritet for os. Vi har installeret brandalarm, brandslukkere, førstehjælpskasse og hjertestarter i vores faciliteter. Alle medarbejdere har deltaget på Falcks førstehjælpskursus, der genoptages hvert andet år. Vi holder ligeledes brandøvelse hvert andet år.
Derudover har vores lagerfolk og udkørende sælgere fået tildelt sikkerhedssko og hjelme. Nogle af vores kunder sætter krav til dette, hvis vi skal besøge deres produktionsmiljøer.
For at fremme en sikkerhedskulturen opfordrer vi alle medarbejdere til at rapportere farlige forhold eller nærved-hændelser. Vores mål er at opnå en sikker arbejdsplads, og vi arbejder kontinuerligt på at afprøve og forbedre vores foranstaltninger og processer.

Lønninger og overenskomster
Vi forpligter os til at sikre fair og lige lønninger samt efteruddannelsesmuligheder for alle vores ansatte. Vi er ønsker at fremme ligestilling og sikre, at alle har lige adgang til konkurrencedygtige lønninger og muligheder for faglig udvikling. AVS Danmark er medlem af DI hvorfor vi følger lønudviklingen i DI's sammenlignelige overenskomst, selv om AVS Danmark ikke er en del af overenskomsten.
Gns. efteruddannelsestimer for alle ansatte over året
40,0
2024/2025
Efteruddannelse
- I løbet af det seneste år har 85% af vores mandlige ansatte og 33% af vores kvindelige ansatte deltaget i efteruddannelsesprogrammer. Disse programmer omfatter kurser i brug af software, faglig udvikling og tekniske færdigheder, som er designet til at fremme kompetenceudvikling for alle medarbejdere.
Som en del af vores løbende kompetenceudvikling er vi medlem af Dansk Industri (DI), hvilket giver os adgang til et bredt udvalg af seminarer og webinarer. Vi deltager løbende i disse arrangementer, når de er relevante for vores fagområder og arbejdsopgaver. Det giver os mulighed for at holde os opdateret på nyeste tendenser, lovgivning og best practices inden for både marketing, teknologi og bæredygtighed. Deltagelsen bidrager til at styrke vores faglige viden og understøtter virksomhedens mål om kontinuerlig læring og udvikling.
Værdikæden
Vi arbejder målrettet med at reducere vores klimaaftryk gennem hele værdikæden. Vi har allerede godt styr på vores Scope 1 og 2-udledninger og arbejder løbende med at forbedre vores energiforbrug og interne processer. Vores indsats er centreret omkring:
- Tilpasning af virksomhedskulturen: Vi fremmer en bæredygtig tankegang i hele organisationen.
- Forbedring af forretningsprocesser: Vi optimerer løbende vores arbejdsgange for at reducere spild og øge effektiviteten.
- Transformation af produktporteføljen: Vi udvikler produkter med fokus på bæredygtighed og lang levetid.
- Tilpasning af forsyningskæden: Vi stiller krav til vores transportører om at benytte mere miljøvenlige løsninger.
- Tilpasning af værdikæden: Vi samarbejder med vores leverandører for at sikre, at de lever op til vores Code of Conduct og arbejder aktivt med bæredygtighed.
En særlig udfordring ligger i Scope 3, hvor vi er afhængige af data og gennemsigtighed fra vores mange internationale leverandører. Selvom vi stiller krav til ansvarlig produktion, er det ofte vanskeligt at opnå fuld indsigt i hele produktionskæden. Et konkret eksempel er sporbarheden af metaller anvendt i vores fittings – her kan det være udfordrende at dokumentere, hvor og hvordan råmaterialerne er udvundet. Vi arbejder derfor løbende på at styrke dialogen med vores leverandører og forbedre datagrundlaget for vores Scope 3-rapportering.
Korruption og bestikkelse
Vi stiller klare krav til vores ansatte, bestyrelse, partnere og leverandører for at sikre, at alle overholder vores standarder for ansvarlighed. Vi forventer, at alle overholder gældende lovgivning i alle jurisdiktioner, hvor vi opererer. Dette inkluderer nationale og internationale love og regulativer.
Det forventes endvidere at vores leverandører har fastlagt tilstrækkelige procedurer i overensstemmelse med FN’s og OECD’s retningslinjer. Det er leverandørens ansvar at sikre, at de og deres leverandører følger de internationale principper, der er anført i vores Code of
Conduct.

Vores internationale leverandører må ikke deltage i nogen form for korruption eller bestikkelse. Vi har beskrevet virksomhedens antikorruptionspolitik og relevante love i vores Code of Conduct, som vores primære leverandører bedes underskrive.
Antal bekræftede tilfælde af korruption
0,00
2024/2025
Antal bekræftede tilfælde af bestikkelse
0,00
2024/2025
Afsluttende kommentarer
Vi er engagerede i at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedspraksis på alle niveauer. Gennem vores målrettede indsats inden for reduktion af CO2-udledning, ansvarligt forbrug og forbedring af arbejdsforhold, stræber vi efter at skabe en positiv indvirkning på miljøet og samfundet. Vi vil fortsat evaluere og forbedre vores strategier for at sikre, at vi bidrager til en mere bæredygtig fremtid. For yderligere detaljer om vores indsats og resultater, henviser vi til vores hjemmeside under menupunktet bæredygtighed, hvor yderligere information og dokumentation fremgår.
Oversigt
Nedenstående oversigt viser alle de data, der er angivet i vores baseline.
Bemærkninger til rapporten
Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.