ImpactReport™

NMT El-Service ApS

CVR DK28845936

02.06.2025

ESG-rapport 2024 for NMT El-Service

NMT El-Service er en autoriseret elinstallatør- og elektrikervirksomhed med rødder tilbage til 1982. Længe før bæredygtig udvikling og FN's verdensmål blev centrale på verdenssamfundets dagsorden.

Hos NMT El-Service har vi dog altid haft fokus på at drive en ordentlig og ansvarlig virksomhed. Derfor er det naturligt for os at bidrage til bæredygtig udvikling ved at tage vores del af ansvaret både inden for miljø, sociale forhold og forretningsetik (ESG).

ESG-rapport 2024 er den femte rapport, som udkommer fra NMT El-Service. Nøjagtig som de tidligere år præsenterer den status for vores arbejde med ESG via udvalgte nøgletal og verdensmål.

- o -

Denne ESG-rapport er udarbejdet med udgangspunkt i modulet ESG med Tekniq Arbejdsgiverne: Elektrikervirksomheder. Modulet er baseret på EUs frivillige standarder til SMV'er (VSME).

Hos NMT El-Service er det vores kerneopgave at levere tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. Gennem rådgivning, installation og service hjælper vi vores kunder med at reducere energiforbruget og mindske deres klimaaftryk – og det er stadig her, vi gør den allerstørste forskel.

Udvikling med bæredygtigt sigte
Vi bakker op om FN’s 17 verdensmål med særligt fokus på udvalgte verdensmål.  Rapportering og dokumentation inden for ESG er fortsat en proces, som vi siden 2021 løbende er blevet klogere på.

I 2024 har vi haft særligt fokus på at at øge andelen af nul- og lavemissionskøretøjer, fordi transport fortsat udgør en tung post i CO2-regnskabet hos os.

Men bæredygtig udvikling handler ikke kun om klima og miljø. Det handler også om mennesker.

S i fokus
Det sociale ansvar – S’et i ESG – har altid fyldt meget hos NMT El-Service. Det er centralt for os at bidrage til fundament og rammer for et godt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi investerer i vores medarbejderes trivsel og udvikling, blandt andet gennem sociale arrangementer, uddannelse og sikrer fleksibilitet i hverdagen. Vi ønsker, at NMT El-Service skal være en arbejdsplads, hvor der er rart at være, og hvor alle føler sig værdsat og inkluderet – uanset baggrund eller behov.

Vi ser også et ansvar i at bidrage til samfundet omkring os. Det gør vi blandt andet gennem uddannelse af lærlinge og ved at bakke op om initiativer, der skaber værdi i de lokalsamfund, som vi selv er en del af.

Små skridt mod resultater
Vi er stolte af de skridt, vi tager – både store og små – og vi ser frem til at fortsætte udviklingen mod en mere bæredygtig fremtid, hvor både miljø og mennesker er i centrum.
Niels Martin Thomsen
Direktør, NMT El-Service

Om NMT El-Service

NMT El-Service er autoriseret elinstallatør- og elektrikervirksomhed med hovedsæde i det nordlige Aarhus og afdelinger i Ebeltoft og Herning. Geografisk dækker vi primært Øst- og Midtjylland, men vi løser også opgaver andre steder i landet.

Historisk går rødderne går tilbage til 1982. Den nuværende form fik NMT El-Service i 2005, da Niels Martin Thomsen overtog Smedegaards El-service efter 11 års ansættelse som elinstallatør.

Fra årsskiftet 2021/2022 har Niels Martin Thomsen (midt) som led i et planlagt generationsskifte overdraget 2/3 af virksomheden til medarbejderne Martin Søndergaard (tv) og Jari Nymann (th). Hver af de tre indehavere ejer i dag 1/3.

Se virksomhedens historiske milepæle.

Løsninger og kunder

NMT El-Service udfører og servicerer alle former for eltekniske installationer hos:
  • Erhverv
  • Industri
  • Offentlige institutioner
  • Private kunder
  • Ejendomme
Vi understøtter grøn omstilling, når vi hos kunderne rådgiver om, installerer og servicerer eltekniske løsninger, der bidrager til reduceret energiforbrug og lavere CO2-udslip. Herunder blandt andet:
  • Energioptimering fx konvertering til LED-belysning
  • Intelligent styring af installationer i boligen
  • Solceller
  • Varmepumper
  • Ladestandere til elbiler

Klima og miljø

 NMT El-Service leverer tekniske løsninger til vores kunder, der fremmer den grønne omstilling. Samtidig ønsker vi at have orden i eget hus, når det kommer til at reducere energiforbrug og klimaaftryk. Derfor er vi opmærksomme på miljøbelastningen ved vores egne aktiviteter og arbejder løbende på at minimere vores aftryk.

Energiforbrug

24,6

MWh

2024

Energiforbrug fra vedvarende energikilder

12,3

MWh

2024

Andel af vedvarende energi

50%
2024

Energiforbrug

Energiforbruget omfatter alle NMT El-Services lokationer i Aarhus, Ebeltoft og Herning og er blevet beregnet ved hjælp af Valifieds beregningsmodel til energiforbrug.
 


CO2e scope 1

56,5

ton

2024

CO2e scope 2 lokationsbaseret

4,06

ton

2024

Vores CO2-aftryk

CO2-aftrykket hos NMT El-Service for 2024 er opgjort samlet for virksomhedens tre lokationer i Scope 1 og Scope 2.

Opgørelsen omfatter således vores hovedlokation på Arresøvej i Risskov v/Aarhus samt afdelingerne i Ebeltoft og Herning.




Hos NMT El-Service er vi opmærksomme på miljøbelastningen fra vores aktiviteter.

Derfor har vi: 
  • - Installeret varmepumpe, solcelleanlæg og ladestander til elbiler på Arresøvej.
  • - Udskiftet alle lyskilder til LED-belysning for at reducere energiforbruget.
  • - Fokus på at øge andelen af nul- og lavemissionskøretøjer.

Vandforbrug

78,5

2023

Vandforbrug

94,8

2024

Vandforbrug

Vandforbruget ved NMT El-Service består af almindeligt forbrug i køkken, i baderum, på toiletter og til rengøring.

Vores vandforbrug er steget med 16,3 m3 fra 2023 til 2024. Årsagen skal primært findes i, at medarbejderstaben er øget det seneste år. 

Diesel

33.607

liter

2023

Diesel

19.468

liter

2024

Transport

Hos NMT El-Service arbejder vi målrettet på at reducere CO2-udledningen fra transport ved løbende at udskifte vores bilflåde til el- og hybridkøretøjer.






Vores kunder befinder sig primært i Øst- og Midtjylland, men vi løser specialopgaver i hele Danmark. Nogle serviceopgaver kan klares remote, men til langt de fleste opgaver, skal vores teknikere være fysisk tilstede hos kunden. Vi har derfor et stort kørselsbehov – og transport udgør fortsat en tung post i CO2-regnskabet hos NMT El-Service.

Øger andelen af nul- og lavemissionskøretøjer
Vi arbejder løbende på at øge andelen af nul- og lavemissionskøretøjer.  I forbindelse med alle nyindkøb vurderer vi, om vores kørselsbehov kan dækkes af en el- eller hybridbil. Alternativt prioriterer vi højst mulige energiklasse. 

Ambitionen er, at nul- og lavemissionskøretøjer udgør 50 % af bilflåden i 2030 hos NMT El-Service.

I 2024 er vores dieselforbrug faldet med 14.130 liter i forhold til året før. Årsagen til faldet skal findes i, at vi har øget andelen af nul- og lavemissionskøretøjer fra 14,29 % i 2023 til 31,25 % i 2024.
 
Vi har installeret ladestandere til elbiler på hovedkontoret i Risskov.

Mængde affald genereret

5.104

kg

2024

Mængde affald gjort klar til genanvendelse

1.608

kg

2024

Andel af affald bortskaffet uden genanvendelse

62%
2024

Affaldshåndtering

NMT El-Service arbejder løbende på at optimere affaldshåndteringen med fokus på sortering, genanvendelse og bedre dokumentation.



Vi har i vores nøgletal for affaldshåndtering udelukkende medregnet affald, der bliver håndteret fra vores lokation på Arresøvej i Risskov. Tallene i denne rapport er derfor ufuldstændige, idet vores medarbejdere ofte sorterer affald på arbejdsstedet og kører det direkte på genbrugsstationen. I 2024 har vi på Arresøvej i Risskov udvidet vores affaldssortering med yderligere én fraktion i forhold til året før.

NMT El-Service har på Arresøvej i 2024 sorteret i følgende fraktioner:

  • Brændbart / restaffald
  • Elektronik
  • Kabler
  • Metal
  • Pap
  • Plastik

Det sorterede affald bliver afhentet af vores faste affaldsbehandlingsleverandør, Johs. Sørensen & Sønner Aarhus A/S. Leverandøren sikrer, at vores affald bliver håndteret korrekt og mest muligt bliver genanvendt. 

Vi kan på nuværende tidspunkt levere data for mængde af affald, som er håndteret af vores affaldsbehandlingsleverandør. Ambitionen er, at vi løbende optimerer vores affaldshåndtering, minimerer affald, genbruger mest muligt og dokumenterer mere fyldestgørende.

Socialt ansvar

Dygtige og veluddannede medarbejdere i trivsel er fundamentet for NMT El-Service og branchens fremtid. Uddannelse af lærlinge er derfor en væsentlig samfundsopgave, som NMT El-Service lægger en stor indsats i at være med til at løfte. Samtidig har vi løbende fokus på udvikling, motivation og fastholdelse af vores færdiguddannede medarbejdere.

Arbejdsstyrke

Øget bemanding og stabil medarbejdertrivsel.

NMT El-Service har i 2024 øget medarbejderstaben for at imødekomme høj efterspørgsel fra 18,3 fuldtidsansatte i 2023 til 22 fuldtidsansatte i 2024.  

Gennemsnitsancienniteten hos NMT El-Service var i 2024 7,4 år, hvilket er et lille fald i forhold til 2023. Årsagen til faldet skal findes i, at vi har ansat en række nye medarbejdere i årets løb. Medarbejderomsætningen er stort set uændret med 5 % i 2023 og 4,55 % i 2024, og mange af vores medarbejdere har over 15 års anciennitet – vi mener, at det er en tydelig indikation på medarbejdertilfredshed. 

Fuldtidsansatte (FTE)

22,0

2024

Mandlige fuldtidsansatte i virksomheden

20,0

2024

Kvindelige fuldtidsansatte i virksomheden

2,00

2024

Medarbejderomsætning

4,55

%

2024

Arbejdsforhold

Hos NMT El-Service går trivsel og faglighed hånd i hånd. Med dansk overenskomst, tæt dialog med nærmeste leder og sociale arrangementer stræber vi efter at skabe et arbejdsmiljø, der både motiverer og fastholder.

Dansk overenskomst
Som medlem af TEKNIQ arbejder alle vores medarbejdere på dansk overenskomst. Det sikrer samme minimumsløn til alle og arbejdsforhold, der lever op til gældende regler og lovgivning - uanset køn.

Løbende dialog med nærmeste leder
Tæt dialog med nærmeste leder er vigtigste håndtag til at sikre motivation og trivsel blandt medarbejderne hos NMT El-Service. 

Desuden har alle ansatte en årlig medarbejderudviklingssamtale, hvor trivsel, ønsker til jobindhold og arbejdstid samt efteruddannelse drøftes og besluttes. 

Sundt arbejdsmiljø som fundament for fastholdelse 
Vi tror på, at et trygt og motiverende arbejdsmiljø skaber solidt fundament for fastholdelse. Derfor prioriterer vi at holde interne fyraftensmøder 5-10 gange årligt. Møderne sikrer, at medarbejderne er velorienterede om status og planer i virksomheden samt nyt fra branchen.  

NMT El-Service er i årets løb vært ved forskellige sociale arrangementer såsom julefrokost, firmature med og uden familier samt koncerter. De sociale arrangementer understøtter medarbejdernes tilknytning til virksomheden og det gode kollegaskab. 

Antal arbejdsulykker

0,00

2024

Antal registrerede dødsfald som følge af arbejde

0,00

2024

Arbejdsmiljø

Hos NMT El-Service registrer vi alle arbejdsulykker. Og vi mener, at det skal være trygt og sikkert for alle at gå på arbejde.



Alle medarbejdere hos NMT El-Service er udstyret med sikkerhedsudstyr og relevante værnemidler. 

Desuden bliver alle medarbejdere uddannet i at foretage risikovurderinger, som identificerer risici, der er i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver, arbejdsprocesser og arbejdslokationer – og ikke mindst hvordan risici kan nedbringes til et acceptabelt niveau.

Vi har fokus på et sikkert arbejdsmiljø, så vi mindsker skader på vores medarbejdere.

Sygefravær

6,70

7.4t-Dage/FTE

2024

Antal registrerede tilfælde af arbejdsrelateret stress

0,00

2024

Fravær

Hos NMT El-Service registrerer vi sygefravær.  Det gør vi for at opnå forståelse for årsagerne bag fraværet og for at blive bedre til at forebygge.



I 2024 lå sygefraværet i gennemsnit på 6,7 dage pr. fuldtidsmedarbejder, hvilket er lavere end i 2023, hvor gennemsnittet var 7,8 dage. Dette på trods af, at vi har haft en enkelt medarbejder, der har været langtidssygemeldt pga. en svær livssituation.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening viser foreløbige tal for FraværsStatistik 2024, at sygefraværet blandt danskerne i gennemsnit lå på 8,2 sygedage pr. medarbejder i 2024.  Vi er derfor tilfredse med vores 6,7 dage i gennemsnit.

Har en medarbejder hos NMT El-Servie mere fravær end normalt, håndterer vi det ved at holde en løbende, individuelt tilpasset kontakt med medarbejderen. 

Formålet er at afklare, hvordan medarbejderen har det og lægge en plan for, hvordan medarbejderen igen kan vende tilbage til arbejdet.

Kvindelige fuldtidsansatte

9,09

%

2024

Lønforskel mellem køn

0,75

Mænd : Kvinder

2024

Kvinder i bestyrelsen

Kvinder i bestyrelsen

1

2024

Ligestilling mellem køn

Som mange andre håndværksfag tiltrækker elfaget fortsat flest mænd. Det afspejler sig tydeligt i fordelingen af køn blandt medarbejderne og i ledelsen hos NMT El-Service.


I 2024 har vi hos NMT El-Service haft to kvinder ansat på deltid i administrative stillinger. Desuden har vi i løbet af året budt velkommen til vores anden kvindelige lærling.

Antallet af kvinder hos NMT El-Service er derfor samlet set steget fra tre kvinder i 2023 til fire kvinder i 2024, mens den samlede andel af kvindelige fuldtidsansatte i forhold til mænd er steget fra 5 % i 2023 til 9 % i 2024.

Siden 2022 har der i bestyrelsen hos NMT El-Service været én kvinde.

Antal ansatte i fleksjob eller tilsvarende

1,00

2024

Antal indrapporterede tilfælde af diskrimination og chikane

0,00

2024

Diversitet og inklusion

  • Vi tror på, at forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer bidrager positivt både til løsningerne, som vi leverer hos kunderne, og vores forretning. Derfor tilstræber vi, at medarbejderstaben er mangfoldig i forhold til blandt andet alder, køn og etnicitet.

    Hos NMT El-Service bidrager vi til et inkluderende arbejdsmarked ved at ansætte medarbejdere i fleksjob og tilbyde fleksible arbejdsforhold, såsom jobprøvning, deltidsarbejde og seniorordning.

Alle ansatte behandles retfærdigt og lige uanset race, køn, religion, alder eller seksuel orientering.

  • Vores mål er, at antallet indrapporterede tilfælde af diskrimination og chikane altid ligger på 0. 

Kompetenceudvikling og efteruddannelse

Medarbejdernes motivation og faglige udvikling en afgørende del af vores virksomheds vækst og succes.

Sidemandsoplæring
Sidemandsoplæring er det vigtigste værktøj i værktøjskassen til at styrke medarbejdernes udvikling og faglige niveau samt sikre indgående viden om kundernes installationer. For kunderne betyder det, at medarbejdere fra NMT El-Service hurtigt kan erhverve sig ny viden og fastholde nødvendig viden om arbejdet.

Kurser og efteruddannelse
Desuden deltager alle medarbejdere fra NMT El-Service løbende i relevante, lovpligtige og godkendte kurser/uddannelser udbudt af for eksempel producenter, leverandører samt arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Efter- og videreuddannelse aftales individuelt med nærmeste leder – primært med udgangspunkt i kompetenceskema med vurderingsnøgle fra 1-4 fra kvalitetsledelsessystemet hos NMT El-Service. 

Gns. efteruddannelsestimer for alle ansatte over året

1,45

2024

Lærlinge er fremtiden

NMT El-Service opfatter uddannelse af lærlinge som en væsentlig samfundsopgave, som alle i branchen bør være med til at løfte. Derfor indgår NMT El-Service løbende uddannelsesaftaler med EUD’er, EUX’er og voksenlærlinge.

Vi tager ansvar for, at alle lærlinge får en god uddannelse og færdiguddanner én til to lærlinge hvert år. Indsatsen bidrager til øget kompetenceniveau i samfundet generelt og inden for elfaget.

Lærlinge i forhold til fuldtidsansatte

I 2024 udgjorde andelen af lærlinge hos os 35 % heraf var to voksenlærlinge. Det er en stigning i andelen af lærlinge på 1 % i forhold til 2023. Alle indgåede uddannelsesaftaler i 2024 dækker den fulde læretid.

Praktikanter

NMT El-Service byder hvert år velkommen til en række praktikanter fra grundskoler, erhvervsskoler og maskinmesterskolen. 

I 2024 har NMT El-Service modtaget:
  • 4 skolepraktikanter (korte ophold) 
  • 3 værkstedspraktikanter fra maskinmesteruddannelsen (længere ophold)

Fuldtidsansatte (FTE)

22,0

2024

Antal lærlinge og elever i virksomheden

7,00

2024

Forretningsetik

God forretningsetik er fundamental for vores succes. Vi tror på, at en ansvarlig og etisk adfærd skaber stærkere relationer med vores medarbejdere, kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere og bidrager til en sund forretning.

Tillid, ordentlighed og gensidig respekt

Vores forretning er bygget op omkring langvarige og tætte relationer med vores medarbejdere, kunder og leverandører. Disse relationer er baseret på tillid, ordentlighed og gensidig respekt.  

Korruption og bestikkelse
Vores flade organisation og fleksible arbejdsstruktur betyder, at vi ikke har faste politikker eller processer for alle områder, men vi sikrer altid, at vi overholder gældende lovgivning. Vores samarbejde med offentlige virksomheder betyder, at der bliver stillet høje krav til vores compliance og interne processer. Det betyder, at eventuelle lovovertrædelser naturligt vil blive identificeret gennem vores samarbejdspartnere.

Whistleblowerordning

Da NMT El-Service har færre end 50 ansatte, var der i 2024 ikke etableret en whistleblowerordning. Som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. overvejer vi at etablere en frivillig whistleblowerordning i løbet af 2025.

Antal bekræftede tilfælde af korruption

0,00

2024

Antal bekræftede tilfælde af bestikkelse

0,00

2024

Ansvarligt indkøb

Hos NMT El-Service er vi bevidste om, at vores indkøb påvirker både miljø og sociale forhold – ikke kun i vores egen drift, men også i hele leverandørkæden. Derfor tilstræber vi altid at handle ansvarligt og med omtanke.
 
Vores hovedindkøb foregår via EL-I, en indkøbsorganisation i elbranchen, der arbejder for at sikre konkurrencedygtige og ansvarlige leverandøraftaler. Derudover samarbejder vi udelukkende med veletablerede grossister og producenter, som vi forventer overholder internationale standarder for menneskerettigheder, miljøhensyn og etisk forretningspraksis.
 
Vi har endnu ikke udarbejdet en formel Code of Conduct, men gennem vores samarbejde med EL-I har vi adgang til ansvarlige leverandører. Internt har vi en ambition om at formulere og implementere en Code of Conduct, som skal understøtte vores krav til ansvarlig leverandøradfærd. 

Vi støtter lokalt

Hos NMT El-Service ser vi vores eltekniske kompetencer i tæt sammenhæng med de byer og områder, som vi selv er en del af.

Vi har fokus på de synergier, vi kan være med til at skabe. Vi bidrager til byers vækst ved blandt andet at understøtte vores kunders bæredygtige strategier og have fokus på deres potentiale inden for energieffektivitet.

Lokalforankring

Vi tror på, at tilstedeværelse og opbakning i de lokalområder, som vi selv er en del af bidrager til udvikling og liv. Derfor har vi fysiske lokationer i Risskov v/Aarhus, Ebeltoft og Herning.

Lokale sponsorater
NMT El-Service deltager også som sponsor i foreninger og til lokale arrangementer, fordi vi ønsker at bakke op om de lokale ildsjæle som medvirker til, at der sker forskellige aktiviteter i lokalområderne, hvor vi er repræsenteret.

Læs om nogle af vores sponsorater

Kvinder i bestyrelsen

1

2024

Lønforskel CEO

1,30

CEO : Ansatte

2024

Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder

100%
2024

Ledelse

NMT El-Service har siden begyndelsen af 2022 været ejet af Niels-Martin Thomsen, Martin Søndergaard og Jari Nymann. Hver af de tre indehavere ejer 1/3.






NMT El-Service fik sin nuværende form i 2005, da Niels-Martin Thomsen overtog Smedegaards El-service efter 11 års ansættelse som elinstallatør. Frem til udgangen af 2021 drev han virksomheden alene under navnet NMT El-Service.

Generationsskifte
Fra årsskiftet 2021/2022 overdragede Niels Martin Thomsen som led i et planlagt generationsskifte 2/3 af virksomheden til medarbejderne Martin Søndergaard og Jari Nymann. Hver af de tre indehavere ejer 1/3. 

Virksomheden etablerede i den forbindelse en bestyrelse bestående af en kvindelig leder af bestyrelsen samt tre bestyrelsesmedlemmer.

FN's Verdensmål

Hos NMT El-Service har vi valgt at fokusere på, hvor vi kan gøre den største forskel. Derfor har vi udvalgt to overordnede temaer inden for bæredygtig udvikling, som både er i tråd med vores værdier og væsentlige i vores branche:

Klima og miljø

Vi bidrager til optimering af ressourceforbruget via ’orden i eget hus’. Desuden er rådgivning, installation og service af energieffektive tekniske løsninger hos vores kunder en stor del af vores bidrag til et grønnere aftryk.

Med udgangspunkt i temaet ’Klima og miljø’ fokuserer vi primært på verdensmålene 7 og 17. Arbejdet omfatter både vores bidrag gennem ydelser til kunder og vores egen indsats.

Medarbejdere og mennesker

Vi tager aktivt medansvar for det samfund, som vi er en del af og de mennesker, som vi omgiver os med. Vi stræber efter, at sikkerheden, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i top.

Med udgangspunkt i temaet ’Medarbejdere og mennesker’ har vi prioriteret verdensmålene 8 og 11.

Læs mere om vores tilgang til bæredygtig udvikling

Bæredygtig Energi

Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

Partnerskaber for Handling

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene

Appendiks

Denne ESG-rapport for bæredygtig udvikling er udarbejdet af NMT El-Service på baggrund af data, der er opgjort ultimo 4. kvartal eller for året 2024. Kilder til data er opgørelser fra blandt andet energiselskab, vandforsyning, lønsystem samt intern registering.

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i scope 1
56,5
ton
2024
Total CO2e emission i scope 2 lokationsbaseret
4,06
ton
2024
Total CO2e emission i scope 2 markedsbaseret
13,5
ton
2024
Total CO2e emission i scope 3
16,9
ton
2024
Energiforbrug
88.596
MJ
2024
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
49,9
%
2024
Vandforbrug
94,8
2024

Social (Medarbejdere)

Opgørelse
Enhed
Periode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
22,0
 
2024
Andel kvinder af fuldtidsansatte
9,09
%
2024
Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
0,00
%
2024
Lønforskel mellem kønnene (kvinder i forhold til mænd)
0,75
Mænd ifht. kvinder
2024
Medarbejderomsætning
4,55
%
2024
Sygefravær ifølge seneste opgørelse
6,70
7.4t-Dage/FTE
2024

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
1
 
2024
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
3
 
2024
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
100
%
2024
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
1,30
CEO ifht. ansatte
2024

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified