ImpactReport™

Audes Aps

CVR DK34596980

22.01.2025

Socialt ansvar er i vores DNA

Audes Aps er en facility virksomhed, der leverer totalservice. De enkelte services er: Rengøring, ejendomsservice, grønt vedligehold, vintervedligehold, vinduespudsning, vaskeri, cykeludlejning og reparation af cykler og havemaskiner.

Virksomhedens DNA har fra første færd været at løfte et socialt ansvar i lokalområdet ved at hjælpe mennesker ind fra kanten eller udenfor arbejdsmarkedet. Der har også altid været lige løn mellem kønnene for lige arbejde og vi har altid hyldet diversitet, så medarbejderstaben spænder bredt over alder, etnicitet og køn.

Dette er fortsat bærende elementer i virksomheden, og over tid har vi også rettet blikket mod andre muligheder for ansvarlig drift. Det betyder bl.a. at vi har reduceret i brug af farlig kemi, rådgivet kunderne om biodiversitet og lavet værksted, hvor vi kan reparere både egne og kunders maskiner og cykler mhp. at øge holdbarheden.

Vi ønsker at reducere vores klimaaftryk og vil derfor arbejde med reduktion af brændstof, vand og varme. Det er ikke uden udfordringer, for der er mange krav til genbrug af vand og varme ligesom det kan kræve særlig software at lave kørselsdisponeringen Co2-optimal. Vi arbejder på at finde løsninger, der også økonomisk er forsvarlige for virksomheden.

Når vi laver denne rapport er det vores første skridt på vejen til dokumentation af vores adfærd og dermed også en visualisering af de steder, vi med fordel kan sætte ind og gøre det endnu bedre. Vi forpligter os til at forbedre os løbende.

Bestyrelsen
Audes Aps

Arbejdet med mindre miljøbelastning

Vi arbejder på forskellig vis med at minimere vores belastning af miljøet.

I det grønne vedligehold og rengøring både rådgiver og arbejder vi med mindre kemi og mindre farlig kemi. Vi har løsninger helt uden kemi.
Vi arbejder med at fremme biodiversitet på kunders udearealer både ved anlæg og vedligeholdelse.

EU-blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Alle vores produkter til brug i vaskeriet har EU-blomsten. 

Vores påvirkning af CO2 og klima

Den største klima-påvirkning kommer fra vores energiforbrug på vores lokaliteter og fra vores bilers brændstof.
Vi har desuden forskellige maskiner til brug for opgaveløsningerne.
Det er med vores øjne en balancegang, når vi skal se på omlægning til elbiler og samtidigt kassere biler, der har mange leveår endnu. Vi har med digital styring af kundeopgaver og en indsats i planlægning ud fra geografi lavet grobund for at mindske kørsel. Det tager tid at ændre processer og tankegang, men vi er besluttede på, at det samlede antal kørte km skal optimeres.
Det giver ingen mening at opgive antal kørte km - ej heller pr. kunde - da kundemængden og sammensætningen varierer.

Fuldtidsansatte

18,5

 

2023

CO2e Scope 2

7,09

ton

2023

Vores brug af energi og ressourcer

Vi har naturligt et stort vandforbrug i vaskerierne. Det er vores ønske at kunne genbruge vandet i en eller anden form, og det er på bestyrelsens dagsorden.

For nuværende har vi ikke planlagt indsatser ift. elforbrug - udover almindelig god sund fornuft , som vi altid har benyttet os af.

Energiforbrug

332.348

MJ

2023

Vandforbrug

1.056

2023

Det sociale engagement

Det store sociale engagement ligger dybt i vores DNA. 
Man kan fristes til at sige, at det er hele grundstammen i virksomheden.

For at være gode til at løfte det sociale ansvar, mener vi, det er vigtigt at have en balance mellem ordinært ansatte og mennesker fra kanten/udenfor arbejdsmarkedet. 
Det er de stærke, der skal hjælpe de mindre stærke ind. 
På den måde kan vi fokusere på de ressourcer, den enkelte har, i stedet for at se begrænsningerne.

Vi har skabt en mangfoldig arbejdsplads - forskellige etniciteter, køn, aldre, seksualitet og religion. 
Vi involverer os i lokalsamfundet på forskellig vis.

Det har været i fokus fra første dag - og det bliver det ved med at være.


Medarbejdere 


Medarbejderne er Audes Aps. Vores medar bejderes engagement og kvalitetsbevidsthed skal sikre kundernes tilknytning til virksomheden og omdømmet hos interessenter og i lokalsamfundet.

Med en stor andel af medarbejdere, der er hjulpet ind fra kanten eller udenfor arbejdsmarkedet, vil medarbejderomsætningen være højere end i en virksomhed med udelukkende ordinært ansatte. Vores udsatte medarbejdere har mindre kapacitet og er mere skrøbelige ift. livet generelt. Det afspejles også i deres tilknytning til os.

Fuldtidsansatte

18,5

 

2023

Kvindelige fuldtidsansatte

45,0

%

2023

Lønforskel mellem køn

1,01

Mænd : Kvinder

2023

Medarbejderomsætning

11,0

%

2023

Sociale forhold

Audes Aps har en vision om at være den mest attraktive arbejdsplads i lokalområdet for mennesker i ordinært arbejde såvel som for mennesker på kanten eller udenfor arbejdsmarkedet.

Vi er opmærksomme på kønsfordelingen både i medarbejderstab og i ledelsen, men det er ikke vores største udfordring i denne sammenhæng. 
Vores indsatser retter sig mod det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i en hverdag, hvor vi har mange etniciteter, sprog og sårbarheder, der alle skal fungere og levere til vores kunder. Det skal være trygt at arbejde hos os.
Vi er overbeviste om, der en klar sammenhæng mellem medarbejdertrivsel og kundetilfredshed.

Derudover arbejder vi med forskellige tiltag for at løfte det sociale ansvar i lokalområdet; jobtræning, praktikforløb, fleksjobs og elevuddannelse.


Kvinder i øvre ledelseslag

30,0

%

2023

Sygefravær

7,04

Dage/FTE

2023

Vores fokus på andre sociale forhold

Vi har indsat tallene for både 2022 og 2023 for at vise niveauet på indsatserne.

Da vi går fra to til tre lokationer i 2024 vil det dels give mere ro og bedre plads til arbejdet, men det vil også give en opdeling af medarbejderne, som vi vil være opmærksomme på - dels ved at have ledelse alle tre steder og dels ved at lave både arbejdsrutiner, møder og sociale arrangementer, der skal sikre sammenhængskraften i virksomheden.

Ledelse/Governance

Vi er opmærksomme på den ejerledede virksomheds store faldgrube - at hverdagsdriften spiser muligheden for udvikling.

Derfor har vi valgt en professionel bestyrelsesleder, der supplerer ejernes store viden om branche, medarbejdere, kunder, lokalområde og fag-faglighed med viden og erfaring med god selskabsledelse, megatrends, strategi, ansvarlighed, ledelse og kultur.
Tilsammen vil vi tilstræbe størst mulig transparens i vores arbejde og sikre en god og åben dialog med lokalsamfund og øvrig omverden. Vi vil løfte vores samfundsansvar i endnu højere grad år for år.

Ansvarlig ledelse

Vi har som bestyrelse committed os til fortsat at drive Audes Aps med ansvarlighed i højsædet.

Vi vil bygge videre og ovenpå det store sociale engagement, der har ligget til grund for virksomheden siden grundlæggelsen. Ansvarligheden gælder også miljø, klima og ledelse af virksomheden.

Lønforskel CEO ligger højt grundet mange medarbejdere på fleksordninger og CEO-løn er gennemsnit af adm. direktør og produktionsdirektør.

Kvinder i bestyrelsen

1

 

2023

Lønforskel CEO

4,60

CEO : Ansatte

2023

FN's Verdensmål

Vi arbejder med følgende verdensmål:

Ligestilling Mellem Kønnene

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Ansvarligt Forbrug og Produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion

Livet på Land

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet

•Vi giver lige løn for lige arbejde.
•Vi uddanner ift. arbejdsopgaver uanset køn.
•Vi sikrer, der er kvinder i ledelseslaget.
•Vi har lige adgang til alle jobs uanset køn. Mennesker bliver udelukkende vurderet på deres evne til at udføre jobbet og passe ind i teamet. Enkelte opgaver kræver større fysisk formåen, men dette kan oftest løses med hjælpemidler.
Verdensmål nr. 5
Ligestilling
•Vi giver anstændig løn og overholder overenskomstvilkår.
•Vi giver lige løn for lige arbejde uanset køn og etnicitet.
•Vi sikrer et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk bl.a. gennem vores arbejdsmiljøorganisations tiltag og sociale arrangementer. AMO informerer om og arbejder med sikkerhed, ergonomi, indeklima og psykisk arbejdsmiljø. 
•Ledelsen og personaleforeningen laver forskellige sociale arrangementer hen over året.
Verdensmål nr. 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst
•Vi hjælper mennesker ind fra kanten eller udenfor arbejdsmarkedet bl.a. gennem jobtræningsforløb og fleksjobansættelser.
•Vi hjælper unge i arbejde og praktik, bl.a. ved elevforløb, praktikforløb og jobtræningsforløb.
•Vi reparerer og vedligeholder fremfor at smide væk og købe nyt udstyr.
•Vi anvender teknologi til at optimere produktiviteten fx gennem app til opgavestyring.
•Vi sorterer vores affald både i vores egne faciliteter og det affald, vi måtte have efter opgaveløsninger hos kunder.
•Vi minimerer brugen af plastikposer på rengørings- og vedligeholdelsesopgaver.

•Vi har ambitioner om at kunne genbruge vores vand fra vaskemaskinerne, men dette er kun i den undersøgende fase.
Verdensmål nr. 12
Ansvarligt forbrug og produktion
•Vi anvender ingen eller ikke-farlig kemi i den almindelige rengøring og vinduespudsning.
•Vi minimerer brugen af farlig kemi ved grønt vedligehold.
•Vi rådgiver vores kunder om mindre eller intet forbrug af farlig kemi.
•Vi rådgiver vores kunder om biodiversitet og tilrettelæggelse af grønne områder, der fremmer biodiversiteten.
Verdensmål nr. 15
Livet på land

Appendiks


Vi vil fremover lave denne rapport i forbindelse med årsrapporten udarbejdes, men denne førsteudgave er udkommet senere. Data er opjort ultimo 4. kvartal eller for året 2023. Kilder til data er vores udgifts-system, HR-system, løn-system samt referater fra bestyrelsesmøder. 

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i Scope 1
36,8
ton
2023
Total CO2e emission i scope 2 lokationsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i scope 2 markedsbaseret
Ej opgjort
 
Energiforbrug
332.348
MJ
2023
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
42,8
%
2023
Årligt vandforbrug
1.056
2023

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
1
 
2023
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
2
 
2023
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
100
%
2023
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
4,60
CEO ifht. ansatte
2023

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified