Bæredygtighedsstrategi
Vi har specialiseret os i grøn energi og anbefaler altid CO₂-venlige løsninger såsom jordvarme, varmepumper og solvarme.
En central del af vores tilgang er cirkulær tænkning, hvor vi fokuserer på genbrug af materialer som varmepumper, armaturer og andre installationer, hvor det er teknisk forsvarligt.
Nicolaj Hovmand
Direktør, Hovmand VVS Teknik ApS
Energiforbrug
Kontorbygningen har for nyligt gennemgået en totalrenovering. Alle rum er efterisoleret og har LED-lys med bevægelsessensorer for at mindske unødigt overforbrug.
Opvarmningen sker via fjernvarme fra TRE-FOR, der anvender overskuds- og affaldsvarme fra lokalindustrien. Derudover har vi i 2023 installeret en luft-luft varmepumpe i kontorfaciliteterne med henblik på et forbedret indeklima. Vores lagerbygning opvarmes af varmepumpe.
Transportkategorien er en væsentlig del af vores energiforbrug, og som et led i vores bæredygtighedsstrategi, er vi begyndt at udfase dieselbiler til fordel for elbiler.
I 2024 udvidede vi bilflåden med den første elbil og etablerede samtidig en ladestander på matriklen.
Tiltag:
- Vi har et ønske om at montere solceller, således at vi selv kan producere vores egen strøm.
- Indkøb af flere biler drevet af el. Vi har en målsætning om at vores samlede bilflåde af elbiler udgør 10% i 2025.
- Øget fokus på kørselsadfærd og flådestyring heriblandt vægt, planlægning og samkørsel.
Energiforbrug
MJ
2023/2024
CO2e scope 1
ton
2023/2024
CO2e scope 2 lokationsbaseret
ton
2023/2024
CO₂ & klima
I 2024 har vi leaset en elbil, som primært anvendes af firmaets overmontører.
Erfaringerne herfra har givet os værdifuld indsigt i elbilernes potentiale i en VVS-drift og skabt øget interesse internt for, hvordan elbiler kan integreres i vores fremtidige arbejdsrutiner. Vi er dog også bevidste om de nuværende begrænsninger, da vi stadig ser nogle udfordringer relateret til montørernes kørselsbehov, tungt værktøj og materielle indhold samt kørsel over længere afstande. Områder hvor elbiler endnu ikke lever helt op til vores krav.
For at understøtte vores mål om at reducere vores klimaaftryk, har vi implementeret GPS-baseret kørselsoptimering i alle servicevogne. Dette giver os et datadrevet grundlag at planlægge ud fra.
Affaldshåndtering
På firmaets matrikel har vi etableret en affaldssorteringsplads hvor affaldet sorteres i de fraktioner som er relevante. Vi har fokus på løbende forbedringer af faciliteterne, så affaldssorteringen bliver mere effektiv og brugervenlig for vores medarbejdere.
Derudover deltager vi i Grundfos Take-Back-programmet, hvor udtjente cirkulationspumper returneres og genanvendes. Grundfos afhenter pumperne og sørger for at genavende så stor en procentdel af pumpen som muligt. Samtidig bidrager programmet til at beskæftige medarbejdere i deres flexafdeling.
Tiltag:
- Forbedring og tydeligere mærkning af affaldsbeholdere på matriklen.
- Dokumentere og følge op på mængden af affald årligt. Vi har et mål om at genanvende min. 60% af vores affald i 2026 mod vores nuværende 40,35% i denne rapport.
Mængde affald genereret
ton
2023/2024
Mængde farligt affald genereret
ton
2023/2024
Mængde affald gjort klar til genanvendelse
kg
2023/2024
Andel af affald bortskaffet uden genanvendelse
%
2023/2024
De ansattes rettigheder & arbejdsmiljø
Nuværende medarbejdersammensætning:
- 2 kvindelige medarbejdere.
- 20-21 mandlige medarbejdere.
- 3 ansatte i fleksjob.
- 3-4 lærlinge/voksenlærlinge.
- 1 elev i erhvervspraktik.
- Aldersspænd fra 19 år og opefter.
- 1 kvindelig advisory reboard - dermed ingen bestyrelse.
Arbejdsmiljø og trivsel:
Tiderne ændrer sig – det gør krav, opgaver og arbejdsmiljøet også.
Derfor har vi siden 2023 skærpet vores fokus på at styrke arbejdsmiljøet og skabe gode rammer for trivsel i Hovmand VVS Teknik. I den forbindelse er vi især blevet opmærksomme på at foretage tiltag mod at forbedre den interne kommunikation og styrke sammenholdet.
Vores teams løser mange forskellige opgaver og ofte på skiftende adresser, derfor er det vigtigt at vi tilbyder gode rammer for fællesskab og muligheder for vidensdeling. Som en del af denne indsats har vi indført en digital kommunikationsplatform hvor alle medarbejdere har adgang til relevante oplysninger, arrangementer og nyheder, samtidig med at den også giver muligheder for at kommunikere og dele viden på tværs.
Som en anden indsats, prioritere vi sociale arrangementer til at mødes på tværs af teams. 2023/2024 har budt på fælles tur til VVS-messe, sommerfest med partner, personaletur med samarbejdspartnere, julefrokost med partner og juleafslutning.
Uddannelse & lærlinge
Vi værdsætter kontinuerlig læring og opfordrer alle ansatte til at efterspørge relevant efteruddannelse, mere viden eller opfriskning. Dette kan være gennem erfaringsdeling og vidensudveksling på tværs af teamet eller gennem kursus deltagelse. På den måde investerer vi ikke blot i vores medarbejderes kompetencer, men også i branchens fremtid og vores fælles succes.
Tiltag:
- Vi tilbyder lærlinge- og voksenlærlinge ordninger uanset alder, køn, etnicitet eller anden baggrund.
- Mulighed for at afprøve faget og indgå i vores virksomhed i en aftalt periode.
- Vores lærlinge/voksenlærlinge får en varieret palet af arbejdsopgaver med sig i bagagen indenfor vvs i nybyg, forsikring og spjæld/service opgaver, til at sikre en alsidig og kvalificeret erfaring indenfor branchen.
- Vi arbejder på en skriftlig plan for at sikre den bedste opstart og støtte for nye lærlinge.
- Vores lærlingeansvarlig sikre et tæt samarbejde med både eleverne og erhvervsuddannelserne.
- I 2024 har vi, efter aftale, haft en elev i erhvervspraktik.
Fuldtidsansatte (FTE)
2023/2024
Antal lærlinge og elever i virksomheden
2023/2024
Ansvarligt indkøb
Forretningsetik
Vi forpligter os til at handle ansvarligt i alle aspekter af vores virksomhed, herunder vores relationer med kunder, leverandører, medarbejdere og samfundet.
Vores arbejde med bæredygtighed er et konkret udtryk for dette ansvar. Vi er allerede begyndt at implementere bæredygtige initiativer i vores projekter.
Vi arbejder aktivt på at integrere bæredygtighed i hele værdikæden, fra planlægning til udførelse. Vi arbejder på at udvikle en Code of Conduct for at sikre, at vi opretholder et højt etisk niveau i vores dialog med leverandører og samarbejdspartnere.
FN's Verdensmål
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, der bygger på ansvarlighed, trivsel, åben kommunikation og udvikling.
I overensstemmelse med disse værdier har vi valgt at begynde vores bæredygtige indsats med fokus på følgende af FN's verdensmål.
Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel.
- Vi arbejder målrettet på at skabe et sundt og trygt arbejdsmiljø ved løbende at forbedre vores arbejdsmiljø og opdatere vores interne politikker.
- Alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring som en del af deres ansættelse.
- For at styrke trivsel og fællesskab har vi etableret en fælles kommunikationsplatform, der sikrer, at alle medarbejdere kan føle sig inkluderet og velinformeret.
- Afholder jævnligt fysiske møder samt sæsonbaserede arrangementer, der bidrager til et stærkt sammenhold og øget arbejdsglæde.
Verdensmål 7: Bæredygtig Energi - Færdiggjort ESG rapport 2023/2024.
- Planlægger at den samlede bilflåde af elbiler udgør 10% i 2025.
- Rådgiver om installering af energiløsninger af varmepumper, jordvarme og fjernvarme.
- Vi rådgiver vores kunder til et minimalt energiforbrug.
- Rådgiver kunderne i at installerer og optimerer til energibesparende løsninger.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. - Vi sorterer og minimere affald og har et mål om at genanvende 60% af vores affald i 2026.
- Etableret egen affaldssorteringsplads med løbende justeringer.
- Vi tænker i cirkulære løsninger og reparer vores it-udstyr og mobiltelefoner således, at vi opnår længere holdbarhed.
- Færdiggjort ESG rapport 2023/2024.
- Vi udarbejder ESG-rapport årligt fremover.
- Reduceret mængden af kemiske produkter og arbejder med de mindst farlige.
Sundhed og Trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Bæredygtig Energi
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Ansvarligt Forbrug og Produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion
Appendiks
Bemærkninger til rapporten
Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.