ImpactReport™

PHOENIX DESIGN AID A/S

CVR DK20771291

13.12.2024

En besked fra ledelsen

Phoenix Design Aid kan med stor glæde præsentere virksomhedens anden ESG rapport for 2022 året. Den indeholder forskellige nøgletal i alle tre ESG områder, herunder miljø (Environmental), samfund (Social) og ledelse (Governance).

Hos Phoenix Design Aid gør vi en stor dyd i åbenhed, transparens og gennemsigtighed. Vi forsøger at implementere disse principper blandt vores stakeholders, såsom medarbejdere, partnere og kunder. Vi bruger gerne ressourcer på at fortælle om den måde, som Phoenix Design Aid rapporterer på i håb om at kunne inspirere andre. Vi forsøger at forenkle vores rapportering i forhold til vores forretning, og det håber vi, at andre kan lade sig inspirere af.

Jeg er stolt over vores rapport og den udvikling, som det viser om virksomheden. Særligt er jeg stolt af at kunne sige, at Phoenix Design Aid har 81,62 % kvindelige fuldtidsansatte, da ligestilling betyder meget for Phoenix Design Aid.

Phoenix Design Aid er fortsat meget glade for at kunne arbejde sammen med Valified i forbindelse med vores ESG-rapportering. Denne platform har skabt en struktur og rammer for vores ESG-rapportering, og vi er glade for at være pionerer og teste systemet af.

Øverste billede af Mount Kilimanjaro er taget af Takashi Muramatsu.
Dennis Lundø Nielsen, CEO
Phoenix Design Aid A/S

Environmental, Social and Governance

Phoenix Design Aid's arbejde med ESG er baseret på virksomhedens tre ISO-certifikater (ISO 9001: Kvalitetsledelse, ISO 14001: Miljøledelse og Arbejdsmiljøledelse: ISO 45001) Verdensmålscertificering (specifikt i 11 delmål fordelt på mål 4, 12, 13 og 17). 

Nedenfor er en kort beskrivelse af, hvad Phoenix Design Aid fokuserer særligt på under hvert ESG-område.

Environmental: For Phoenix Design Aid er omdrejningspunktet under det miljømæssige område i høj grad miljø, klima, CO2 og bæredygtighed. Phoenix Design Aid bestræber sig på at reducere virksomhedens miljøpåvirkninger og skabe bæredygtig udvikling som et led i dets certificering i Miljøledelse (ISO 14001).

Social: Det sociale område er for Phoenix Design Aid relateret til menneskerettigheder, arbejdsmiljø- og forhold, medarbejderforhold, diversitet, lighed og sundhed. Virksomhedens certificering i Arbejdsmiljøledelse (ISO 45001) er med til at sikre, at virksomheden arbejder efter at skabe bedre arbejdsforhold for medarbejderne.

Governance: Ledelsesområdet er et vigtigt område for Phoenix Design Aid, hvis ledelsessystem bygger på tre ISO certifikater og et Verdensmålscertifikat, der sammen sætter rammen for ledelsesarbejdet. Governance er hos Phoenix Design Aid bygget på respekt, ansvar, troværdighed og værdi-baseret ledelse.

Disclaimer: Det er vigtigt at notere, at tallene indenfor environmental-området udelukkede er for Phoenix Design Aid's hovedkontor og  repræsentationskontorer, fordi det er de eneste lokationer, Phoenix Design Aid på nuværende tidspunkt kan fremskaffe tallene fra. Tallene relateret til medarbejdere, ledelse, kunder og governance er globale tal for hele virksomheden, dvs. inklusive datterselskaber i Panama og Kenya.

Miljø og klima

Phoenix Design Aid har et stort fokus på miljø- og klimatiske forhold og stræber efter at beskytte miljøet, herunder også forebyggelse af forurening.

Phoenix Design Aid er certificeret i ISO 14001 (Miljøledelse). Phoenix Design Aid laver risikovurdering af virksomhedens miljøforhold som et led af ISO 14001. Dermed forholder virksomheden sig både til dets direkte (egne) og indirekte (leverandører og samarbejdspartnere) miljøpåvirkninger.

En stor del af virksomhedens arbejde med miljø og klima relaterer sig til måling af CO2 udledning. Hvert år udarbejdes der et regnskab for virksomhedens CO2-udledning, som giver et overblik over dets drivhusgasudslip, herunder udledning indenfor scope 2: elektricitet og fjernvarme samt scope 3: affald og forretningsrejser.

Phoenix Design Aid er bevidst om, at CO2-udledning, særligt scope 3, er en størrelse, der hele tiden udvikler sig. Udregningerne kan derfor variere fra år til år, alt afhængigt af hvad der medregnes. Alle beregninger er baseret på den international standard, GHG Protocol (Greenhouse Gas Protocol).

Udvikling af CO2 udledning siden 2021
Phoenix Design Aid er bevidst om, at dets udledning er størst på scope 3, herunder særligt forretningsrejser. Phoenix Design Aid's scope 3 er steget med 6,9 ton fra 2021. Virksomheden havde forventet, at dets udledning ville stige hvad angår forretningsrejser efter lempelsen af rejserestriktioner efter COVID-19 pandemien. Phoenix Design Aid er tilfreds med dets niveau sammenlignet med niveauet før COVID-19-pandemien. Phoenix Design Aid planlægger at forblive inden for samme interval eller lavere fremover. Dette mål vil blive understøttet af virksomhedens mål om at afholde 50 procent af sine møder online.
Phoenix Design Aid's scope 2 er derimod faldet med 0,10 ton fra 2021.

På billedet ses et hold vandrere, som bestiger Mount Kilimanjaro. Fotokredit: Steve Kasoa.

CO2e Scope 2

2,30

ton

2022

CO2e Scope 3

22,7

ton

2022

Energi og ressourcer

Phoenix Design Aid bestræber sig på at forholde sig til virksomhedens udledning og forbrug for bedst at kunne følge og minimere egen miljøpåvirkning.

Siden 2021 er virksomhedens energiforbrug faldet med 24.815 MJ, imens vandforbruget er steget med 2,5 m3. Det er dog vigtigt at nævnte, at i sidste års ESG rapport dækkede vandforbruget ikke et kalenderår, og tallet var derfor virksomhedens bedste estimat. I år dækker vandforbruget et kalenderår, og Phoenix Design Aid mener derfor, at virksomheden bedre kan kommentere på udviklingen indenfor dets vandforbrug i næste års ESG rapport (2023).

Da Phoenix Design Aid er ikke i besiddelse af virksomhedens forbrug af vedvarende energi, er landsgennemsnittet på 41,8 % benyttet i ESG-rapporten.

På billedet ses Mount Kilimanjaro. Fotokredit: Dennis Lundø Nielsen.

Vandforbrug

21,0

2022

Energiforbrug

337.390

MJ

2022

Kilimanjaro Development Center

Phoenix Design Aid køber i øjeblikket emissioner for at neutralisere virksomhedens CO2 udledning. I fremtiden har vi planer om at plante træer og den vej igennem neutralisere virksomhedens CO2 udledning. Dette indgår i et større projekt, bedre kendt som "Kilimanjaro Development Center".

Kilimanjaro Development Center, som skal ligge ved foden af Kilimanjaro i Afrika, skal agere ungdomscenter med formålet om at skabe et samlingspunkt, hvor eksperter og unge fra udsatte områder i samarbejde kan skabe udviklingsmuligheder for udsatte samfund i Afrika.

Kilimanjaro Development Center støtter fire af FN’s verdensmål:
- Verdensmål 3: Godt helbred og trivsel (delmål 3.4)
- Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse (delmål 4.1)
- Verdensmål 13: Klimaindsats (delmål 13.1)
- Verdensmål 17: Partnerskaber for verdensmålene (delmål 17.17)

Centeret er et unikt samarbejde mellem nonprofitorganisationen PDAid Foundation, der er støttet af Phoenix Design Aid samt deres partner Kilimanjaro Initiative.

Phoenix Design Aid ser frem til at præsentere Kilimanjaro Development Center yderligere i næste års ESG rapport.

PDAid Foundation

Phoenix Design Aid supporterer PDAid Foundation, som er en forening/non-profit organisation, hvis formål er at støtte og vejlede unge talenter i udviklingslandene, som har behov for støtte til at gennemføre en uddannelse.

Foreningen tilbyder unge talenter tre måneders mentorprogram, der er udviklet i samarbejde med Talentspejderne. De unge udvælges efter deres deltage i bjergbestigning af Mount Kilimanjaro.

På billedet ses et hold af unge, som deltager i bestigning af Mount Kilimanjaro i August 2022. Fotokredit: Steve Kasoa.

Medarbejderforhold

Et af de sociale områder relaterer sig til medarbejderforhold. Hos Phoenix Design Aid er medarbejderne den vigtigste ressource, og virksomheden mener, at medarbejderforhold er lig mangfoldighed. Virksomheden har kontorer på flere globale lokationer og medarbejdere fra hele verden.

Desuden praktiserer Phoenix Design Aid en nul-tolerance politik for diskrimination i beskæftigelse og erhverv i enhver form. Et godt arbejdsmiljø er hos Phoenix Design Aid karakteriseret ved en mangfoldig, multikulturel og inkluderende arbejdsplads med plads til alle uden hensyn til race, farve, religion, køn, seksuel orientering, national oprindelse, genetik, handicap eller alder.

Fuldtidsansatte for 2022 i Phoenix Design Aid svarer til 20,53 FTE'er (full time equivalents) med en medarbejderomsætning på 10,25 %. Dette svarer til en stigning i fultidsansatte på 3,00 siden 2021 samt et fald i medarbejderomsætningen på 1,88 %. Phoenix Design Aid er tilfredse med faldet i medarbejderomsætningen, da det indikerer,  at der har været lavere udskift af medarbejdere i 2022.  

Siden 2021 er sygefraværet steget med 1,24 dage/FTE, hvilket muligvis kan skyldes eftervirkningerne fra COVID-19.

På billedet ses Phoenix Design Aid's team i Panama. Fotokredit: Daniel Delgado-Diamante A.

Fuldtidsansatte

20,5

 

2022

Sygefravær

2,44

Dage/FTE

2022

Ansvarlig ledelse

Phoenix Design Aid's bestyrelse, bestående af fire medlemmer, har til opgave at rådgive virksomheden indenfor en bred vifte af områder - såsom strategi, digitalisering, økonomi, salg og meget mere. Alle områder skal til sammen være med til at støtte og fremme bedre resultater internt og eksternt i virksomheden.

Bestyrelsen har blandt andet opnået nogle vigtige initiativer for Phoenix Design Aid, såsom udvikling af en ny forretningsstrategi og understøttelse af virksomhedens ESG-arbejde.

Phoenix Design Aid's ESG tal omhandlende dets bestyrelse har ikke ændret sig siden 2021, og der har dermed ikke været hverken en stigning eller et fald i tallene.

På billedet: Bjarne Lyngsø, Phoenix Design Aid bestyrelsesmedlem. Fotokredit: Groovy Graphic.

Mænd i bestyrelsen

4

 

2022

Kvinder i bestyrelsen

0

 

2022

Ligestilling

Ligestilling er en vigtig parameter indenfor det sociale område, og for Phoenix Design Aid har dette en stor relation til virksomhedens tilgang til og politik på menneskerettighedsområdet.

I 2022 havde Phoenix Design Aid 81,62 % kvindelige fuldtidsansatte og 50 % kvinder i øvre ledelseslag. Når der sammenlignes med 2021-tallene kan det ses, at der er en stigning på 9,60 % i antallet af kvindelige fuldtidsansatte samt et fald på 10 % af kvinder i øvre ledelseslag. Sidstnævnte fald skyldes, at der i 2022 er blevet ansat en Chief Financial Officer (CFO), som nu indgår i det samlede antal af medarbejdere i ledelsen, men selve antallet af kvinder i øvre ledelseslag er det samme.

Phoenix Design Aid udviser respekt for menneskerettigheder ved at omfavne mangfoldighed på arbejdspladsen. Virksomheden har desuden en nul-tolerance politik over for racisme, chikane eller anden form for mobning. Phoenix Design Aid er stærkt imod børnearbejde og andet tvunget eller obligatorisk-lignende arbejde. Læs mere om Phoenix Design Aid's tilgang til ligestilling i virksomhedens "Approach to Gender Equality" her: https://phoenixdesignaid.com/policies/.

Virksomheden bestræber sig ligeledes efter at have et ligeværdigt og repræsentativt ledelsesteam samt ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen. Phoenix Design Aid har blandt andet skrevet under på Dansk Industri's Gender Diversity Pledge - et mangfoldighedsløfte, hvor danske virksomheder giver håndslag på at arbejde for at øge diversiteten i toppen af erhvervslivet, som skal være med til at sikre en 40/60-kønsfordeling i 2030. Mangfoldighedsløftet betyder også, at Phoenix Design Aid tilslutter sig 16 principper og handlinger for at fremme kønsdiversitet.

Women's Empowerment Principles
I 2022 tilsluttede Phoenix Design Aid sig Women's Empowerment Principles (WEPs) for yderligere at styrke virksomhedens engagement i ligestilling. Den administrerende direktør, Dennis Lundø Nielsen, har underskrevet som et signal om globalt og kollektivt engagement i ligestilling og kvinders empowerment på arbejdspladsen. Se Phoenix Design Aid's WEPs profil her: https://www.weps.org/company/phoenix-design-aid.

På billedet: Janne Kjær-Rasmussen, Visual Media Project Manager. Fotokredit: Azra Mujacic.

Kvindelige fuldtidsansatte

81,6

%

2022

Kvinder i øvre ledelseslag

50,0

%

2022

Kunder

Phoenix Design Aid har særligt vægt på at servicere internationale og mellemstatslige organisationer, herunder FN og EU-agenturer, NGO’er og offentlige myndigheder. Samtlige projekter udføres i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar samt FN-krav. Phoenix Design Aid arbejder blandt andet med en lang række langtidskontrakter.

Fastholdelsesgrad af kunder er udregnet til 62 % for 2022, hvilket er en stigning på 12 % fra 2021.

Phoenix Design Aid er certificeret i ISO 9001 (Kvalitetsledelse) og er derfor forpligtet til at sikre løbende forbedringer og effektivisere kvalitetsprocesser samt arbejde efter en risikobaseret procestilgang.

Fotokredit: Groovy Graphic.

Fastholdelsesgrad af kunder

62,0

%

2022

FN's Verdensmål

Phoenix Design Aid bidrager til 11 verdensmål i alt, men virksomheden har valgt at blive certificeret i 11 delmål fordelt på Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse, Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion, Verdensmål 13: Klimaindsats og Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling.

Phoenix Design Aid anerkender vigtigheden af ​​alle verdensmål, men de fire mål er udvalgt baseret på virksomhedens kompetencer, muligheder og kunder.

At være verdensmålscertificeret betyder, at Phoenix Design Aid arbejder struktureret, strategisk og målrettet med at implementere FN’s Verdensmål og er derfor en del af ledelsessystemet. Certificeringen kræver derudover følgende:
  • Årlig prioritering og udvælgelse af relevante verdensmål ved brug af værktøj, inklusive risiko og mulighedsanalyse af hvert mål
  • Beslutning af ønskede resultater
  • Implementering af handlinger, der bidrager til opfyldelse af relevante verdensmål
  • Løbende overvågning og måling af ønskede resultater
  • Udarbejdelse af årlig og offentlig rapport med redegørelse af handlinger og resultater
Man kan læse meget mere om Phoenix Design Aid's arbejde med verdensmålene og certificering i virksomhedens seneste bæredygtighedsrapport.

Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Ansvarligt Forbrug og Produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion

Klimaindsats

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Partnerskaber for Handling

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene

Appendiks

Nedenstående appendiks viser en samlet oversigt over de tal, der er præsenteret i denne ESG-rapport. Tallene relateret til lønforskel er ikke opgjort, da det omhandler fortroligt data og kan derfor være et følsomt emne. Af den grund offentliggøre Phoenix Design Aid ikke disse data offentligt.

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i scope 2 lokationsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i scope 2 markedsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 3
22,7
ton
2022
Årligt energiforbrug
337.390
MJ
2022
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
41,8
%
2022
Årligt vandforbrug
21,0
2022

Social (Medarbejdere)

Opgørelse
Enhed
Periode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
20,5
 
2022
Andel kvinder af fuldtidsansatte
81,6
%
2022
Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
50,0
%
2022
Medarbejderomsætning
10,2
%
2022
Sygefravær ifølge seneste opgørelse
2,44
Dage/FTE
2022
Fastholdelsesgrad af kunder
62,0
%
2022

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
0
 
2022
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
4
 
2022
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
100
%
2022

Disclaimer

Indholdet i Phoenix Design Aid’s ESG rapport er læst igennem af en ekstern ekspert/konsulent inden for området for at sikre, at der ikke opstår greenwashing.

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified