ImpactReport™

WestCoast Technique ApS

ESG-rapportering 2024/25

22.10.2025
Opret PDF

En besked fra ledelsen

Dette er Westcoasts anden ESG-rapportering. Siden vi udarbejdede vores første ESG-rapport i 2023-2024, har vi udvidet vores rapportering om ESG, og generelt vores fokus på at forbedre flere områder indenfor bæredygtighed. ESG er blevet en del af vores strategi, og vi er bevidste om, at vi også kan gøre en forskel.

Vi har i denne ESG-rapport søgt inspiration i den frivillige ESG-standard (VSME), men aflægger ikke fuld rapportering herefter eller efter CSRD endnu. Vi er bevidste om, at der er flere områder hvor vi ikke har tilstrækkelige data til at følge standarden fuldt ud. Men vi vil i fremtiden arbejde med at højne denne datakvalitet, så vi kan aflægge fremtidige rapporteringer fuldt ud efter VSME. 

Vi vil i rapporten både fortælle om hvilke indsatser vi har implementeret og hvilket udbytte det har givet samt hvilke planer vi har for at mindske disse risici. Vores ambition er at være en ansvarlig og fremtidsorienteret virksomhed. 

Denne ESG-rapport dækker over regnskabsåret fra 1. maj 2024 til 30. april 2025. Vi har i regnskabsåret fået opbygget dataindsamlingen på mange ESG-områder siden den første ESG-rapport. Vi har derfor valgt ikke at medtage sammenligningstal. 
Kenneth Rohde Pedersen
Direktør

Virksomhedsbeskrivelse

WestCoast Technique ApS
WestCoast Technique er grundlagt i 1987 og har udviklet sig til at blive specialist inden for produkter og anlæg til filtrering samt specialafskærmning. Vi tilbyder vores kunder svejst net, trådvæv, sigter og sier mv. i løse mængder samt udstyr og færdige anlæg til filtrering af væsker og råmaterialer.

WestCoast Technique er sammensat af et mindre team hvor vi i teamet har stærke kompetencer, indsigt og erfaring inden for vores nicher. Og der, hvor vi kommer til kort, kan vi trække på et omfattende netværk af specialister i Europa.

WestCoast Technique har endvidere egne teknikere, som håndterer serviceaftaler og eventuelt montage.

Virksomheden drives fra lejede lokaler i Holsted. Vi har ikke væsentlige anlægsaktiver som vi ejer, lejer eller kontrollerer over.  
 
Vores primære kunder er danske virksomheder men vi leverer også til virksomheder i Europa.

ESG-rapporteringen omfatter alene virksomheden og ikke øvrige virksomheder i koncernen.
 Milestones 2017-2025:
  • Ejerskifte af virksomheden
  • Opbygning af værdibaseret kultur og ledelse
  • Kortlægning og digitalisering af arbejdsgange 
  • Implementering af ny strategi med klar identitet
  • Udvidelse med nye forretningsområder og produkter
  • Professionel og øget markedsføringsindsats
  • Fokus på uddannelse og udvikling af medarbejderne
  • Indflytning i ny kontor- og produktionsfacilitet i Holsted


Juridisk form: ApS
 Branchekode: 461890 Agenturhandel med specialiseret varesortiment
 Balancesum: 8.086.412 kr. 




Praksisser til overgangen til en mere bæredygtig økonomi (B2)

Politkker, mål og fremtidige initiativer

1. Politikker
Virksomheden har implementeret en række politikker for at fremme bæredygtighed og reducere negative miljøpåvirkninger. Vi har en stærk forpligtelse til arbejdstagerrettigheder og sikrer fair løn, sikre arbejdsforhold samt en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads.

For at styrke vores medarbejderes kompetencer tilbyder vi løbende efteruddannelser blandt andet med fokus på at udvikle mere bæredygtige produktløsninger. 

Vi har energieffektive teknologier og vi arbejder målrettet med at mindske vores CO₂-aftryk. 

Vi vil styrke vores ESG-data i fremtiden og opsætte konkrete mål for at sikre, at vi fortsat bevæger os i en mere bæredygtig retning.

2. Konkrete bæredygtighedspraksisser
Virksomheden har arbejdet med nedenstående konkrete bæredygtighedstiltag:

MILJØMÆSSIGE TILTAG
  • Vi har digitaliseret alle arbejdsgange og reduceret papirforbrug (print) med 90%
  • Vi har ved produktion af specialfremstillede paller reduceret vores træforbrug (250 stk. pr. år)
  • Vi genbruger emballage fra underleverandører eks. træ, pap og fyld
  • Vi anvender FSC genbrugspap og papir + anvender papirtape i stedet for plast
  • Vi har affaldssortering af papir, pap, plast, metal, batterier mv.









SOCIALE TILTAG
  • Vi arbejder som et team, hvor alle hjælper hinanden i dagligdagen
  • Der er back-up på alle opgaver i dagligdagen (man holder fri med ro i maven)
  • Vi udvikler medarbejderne gennem efteruddannelse og fokuserede interne forløb
  • Vi har sociale aktiviteter for personale og familie der er skemalagt i årshjul
  • Vi gennemfører 1:1 samtaler regelmæssigt
  • Ledelsens fysiske arbejdsplads er sammen med medarbejderne hvilket sikrer en høj daglig kontakt
LEDELSESMÆSSIGE TILTAG
  • Vi arbejder efter en klar strategi, vores værdier og vores identitet
  • Vi har styr på de forretningsmæssige risici
  • Vores salgsmøder understøttes af fakta, målinger og data
  • Vi udarbejder budgetter og følger op på budgetterne hver måned
  • Vi arbejder målrettet med forretningsudvikling via nye produkter og forretningsområder for at skabe vækst og en attraktiv arbejdsplads















Praksisser til overgangen til en mere bæredygtig økonomi (B2)

3. Fremtidige initiativer og mål
For at styrke bæredygtighedsarbejdet er det vores planer at arbejde målrettet med nedenstående hovedområder:

MILJØMÆSSIGE TILTAG
  • Vi vil fortsat arbejde på at anvende mere bæredygtig emballage, øge genanvendelse og reducere mængden af emballageaffald
  • Vi vil monitorere produktionssituationen ift. råvarer fra Europa og Asien samt levering af troværdige tal for klimaaftryk – f.eks. ved produktion af rustfri stål
SOCIALE TILTAG 
  • Vi vil målrettet arbejde på at udvikle medarbejderne til specialister, inden for forskellige forretningsområder eller produktgrupper
LEDELSESMÆSSIGE TILTAG
  • Vi vil styrke vores tekniske kompetencer, så vi endnu bedre kan analysere, afdække muligheder og rådgive vores kunder omkring tekniske løsninger ift. kundens konkrete situation
  • Vi vil styrke vores relationer med leverandører og kunder for at øge vores serviceniveau og afdække mere bæredygtige løsninger. 

Energiforbrug

81,0

MWh

2024/2025

Energiforbrug fra fossile energikilder

14,0

MWh

2024/2025

Energiforbrug fra vedvarende energikilder

Energiforbrug fra vedvarende energikilder

56,0

MWh

2024/2025

Energiforbrug (B3)

Vi har ikke et større direkte internt forbrug af energi i virksomheden udover energi til vores bilpark. Øvrig energi består af strømforbrug og varme til vores lokaler. 

Vi anvender ikke energi fra fossile kilder udover vores dieselforbrug på transportmidler. 


Primær udledning kommer gennem vores forbrug i lejede lokaler, hvor det er vores forventning, at vi kan reducere vores udledning på el og varme pr. kvm. i fremtiden primært som følge af at vi har varmepumper i den nye facilitet. 

I fremtiden vil vi have endnu mere fokus på optimeringsmuligheder som eks.: 
  • LED-belysning
  • Energioptimering via lavere varmeforbrug
  • Censorstyret belysning
  • Automatisk nedlukning af maskiner når de ikke benyttes
  • Vi er i gang med at udskifte vores bilpark til el-drevne biler, men har valgt at gøre det i takt med at bilerne er udslidte og i forvejen skal udskiftes 
Beregningen er bygget på faktisk forbrug af fossile brændsler til vores egne biler. Data fra el, vand og varme er estimeret ud fra faktisk forbrug. 

CO2e scope 1

3,66

ton

2024/2025

CO2e scope 2 lokationsbaseret

3,58

ton

2024/2025

CO2-udledninger (B3)

Størstedelen af virksomhedens Co2-udledninger kommer fra vores indkøb af stål i Scope-3 samt transport forbundet hermed. Det er derfor heri vores største fokus på reduktioner ligger. 


Vores produkter er generelt baseret på stål. Vi ser muligheder for at flere af vores produkter i fremtiden baseres på genanvendt stål. Dette skal dog være uden at vi går på kompromis med vores kvalitet og levetiden på produkterne. 

For at opnå reduktioner vil vi gå i dialog med vores leverandører og kunder, så vi sammen kan finde mere bæredygtige løsninger. Med anvendelse af grønt genanvendt stål er det vores forventning, at produkternes Co2-udledning kan reduceres.

Vi har dog fokus på også at reducere vores Co2-udledning i Scope 1 og 2. Vi vil reducere vores udledning blandt andet ved anvendelse af mere grøn strøm og ved at forbedre vores egen styring af vognparken så vi mindsker spild-kørsel.

CO2 beregningerne lavet på platformen er baseret på Erhvervsstyrelsens emissionsfaktorer og overholder dermed den internationalt anerkendte standard for opgørelse af klimaaftryk jf. GreenHouse Gas Protocol (GHG-protocol).

Co2-udledninger (B3) - Anvendt praksis

Nedenfor er vores anvendte praksis for udregning af Co2-udledninger beskrevet. Vi har generelt anvendt emissionsfaktorer fra Klimakompasset med mindre andet specifikt er anført. 

Scope 1:
Udledninger i Scope 1 består af vores fossile brændstoffer til egne biler. Beregning er opgjort ud fra antal købte liter diesel med anvendelse af gennemsnitsfaktorer. 

Scope 2:
Udledninger i Scope 2 består af vores køb af elektricitet og varme.
Forbruget heri er opgjort ud fra seneste årsopgørelser opgjort pr. 31.12 med gennemsnitlige emissionsfaktorer. Da vi ikke har væsentlige udsving i vores forbrug mellem årene, vurderer vi årsopgørelserne som retvisende ift. at opgøre periodiserede årsopgørelser efter vores regnskabsperiode. 

Scope 3:
Datakvaliteten i Scope 3 er lav, hvorfor vi har valgt ikke at rapportere herom. Men vi har analyseret på vores udledninger der som nævnt primært kommer fra vores stålforbrug og transport af solgte produkter. Vi vil gå i dialog med vores største leverandører, så vi kan få bedre datakvalitet til fremtidige rapporteringer.

Vi vurderer ikke, at virksomheden har store udledninger som følge af eks. medarbejderpendling og affald.

Vandforbrug

69,0

2024/2025

Vand (B6)

Vi har ikke et stort vandforbrug i virksomheden, hvorfor det ikke er et fokuspunkt. Alt vores vandforbrug ledes tilbage i vandsystemet.

Vi vil dog være opmærksomme på vores leverandørvalg i fremtiden, da der er et højt vandforbrug forbundet med produktionen af stål.

Ressourceforbrug, cirkularitet og affaldshåndtering (B7)

Vi har genereret 835 kg. affald det seneste år, herunder produktions- og administrativt affald. 33 % af vores materialeforbrug stammer fra genanvendte materialer, og 50 % af vores emballage er fremstillet af genbrugsmaterialer. Vi arbejder løbende på at øge genanvendelsen og minimere vores miljøpåvirkning.

Som tidligere nævnt har vi følgende tiltag indenfor cirkulær økonomi:
  • Digitalisering af arbejdsgange har reduceret papirforbrug (print) med 90%
  • Træforbrug ved produktion af specialfremstillede paller reduceret (250 stk. pr. år)
  • Emballage fra underleverandører eks. træ, pap og fyld genbruges
  • Vi anvender FSC genbrugspap og papir + anvender papirtape i stedet for plast
  • Der sker affaldssortering af papir, pap, plast, metal, batterier mv.

Mængde affald genereret

835

kg

2024/2025

Mængde affald gjort klar til genanvendelse

455

kg

2024/2025

Midlertidigt ansatte i fuldtidsækvivalenter

0,00

2024/2025

Fastansatte i fuldtidsækvivalenter

7,00

2024/2025

Fuldtidsansatte (FTE)

Fuldtidsansatte (FTE)

7,00

2024/2025

Arbejdsstyrke (B8)

Der er daglig og tæt kontakt på vores kontor mellem alle medarbejderne i virksomheden herunder også ledelsen. Dette er vigtigt for os for at sikre gode arbejdsforhold, tætte sociale relationer men også i forhold til effektive løsninger af vores kundeopgaver. 

Vi har back-up på alle opgaver, så vi kan hjælpe hinanden og vi ikke er sårbare ved sygdom, ferier mv.

Medarbejdernes udvikling er væsentlig for os. Udover den daglige kontakt afholder vi derfor også regelmæssige 1:1-samtaler. 

Vi har ikke mange direkte uddannelsestimer i virksomheden, men benytter meget mere sidemandsoplæring. Vi har ikke data herpå, da det er oplæring mv. der sker på daglig basis. I det seneste år har alle vores ansatte deltaget i gennemsnitlig 7 timers efteruddannelse årligt inden for faglig udvikling, lederskab og tekniske færdigheder.

Mandlige fuldtidsansatte i virksomheden

6,00

2024/2025

Kvindelige fuldtidsansatte i virksomheden

1,00

2024/2025

Arbejdsstyrke - fortsat (B8)

Da vi har under 50 ansatte, har vi valgt ikke at oplyse om medarbejderomsætning.

Vi har ikke opsat mål for kønsdiversitet i virksomheden, da vi arbejder efter princippet om rette menneske til rette opgave. Handel i stålindustrien er typisk en mandsdomineret verden, hvilket vi også kan se hos os.

Da vi pt. kun har én kvindelig ansat i virksomheden, har vi valgt ikke at oplyse om lønforskel mellem kvinder og mænd. Vigtigst for os er, at alle som minimum får minimumslønninger og at vi aflønner efter arbejdsopgaver og medarbejdererfaringer.

Vi oplyser heller ikke om lønforskelle mv. for andre medarbejdergrupper grundet det få antal medarbejdere. 

Antal arbejdsulykker

0,00

2024/2025

Antal registrerede dødsfald som følge af arbejde

0,00

2024/2025

Arbejdssikkerhed (B9)

Sikkerhed er en topprioritet, da vi arbejder med tunge produkter. Vi har implementeret sikkerhedstræning, og vores mål er en ulykkesfri arbejdsplads. Nye medarbejdere får derfor også en grundig introduktion til sikker håndtering af vores produkter så skader undgås.

Vi har ingen arbejdsulykker i 2024/25 og har udelukkende haft mindre ulykker i tidligere år.

Vi har gennemsnitlig 3 sygedage om året pr. fuldtidsansatte. Heri er ikke inkluderet sygdom i forbindelse med barns første sygedag.  

Afsluttende kommentarer

Med udarbejdelsen af rapporten har vi erfaret, at der er flere områder under den frivillige erklæringsstandard VSME, hvor vi ikke har et godt nok datagrundlag til at kunne rapportere herom. Det vil vi arbejde på at forbedre i fremtiden. 

Rapporten og vores nuværende data er ikke revideret, men vi har benyttet vores eksterne ESG-konsulent Torben Rohde Consulting til udarbejdelse af rapporten. 

I denne rapport har vi fokuseret på at dokumentere vores indsats inden for bæredygtighed, herunder reduktion af CO2-udledning, ansvarlig ressourceforvaltning og gode arbejdsforhold. Vi har taget konkrete skridt til at forbedre vores miljømæssige og sociale påvirkning, og vi vil fortsat arbejde målrettet med at optimere vores processer og styrke vores initiativer.

Vi ser ESG-arbejdet som et vigtigt skridt i vores bæredygtighedsrejse og vil løbende evaluere vores fremskridt for at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning.

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified