Attempting to reconnect
Hang in there while we get back on track
Miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed
Hotel Bethel er en nonprofitorganisation.
Hotel Bethel er opmærksomme på, at vi i hotelbranchen har et ansvar for at bidrage positivt til samfundet.
Hotel Bethel er opmærksomme på, at vi i hotelbranchen har et ansvar for at bidrage positivt til samfundet.
Det har derfor været vigtigt for os at iværksætte diverse tiltag i den daglige drift af hotellet, for at sikre os, at vi tager ansvar og udvikler os. Vi har fokuseret på at mindske vores aftryk på miljøet, styrke den social lighed og rette større fokus på bæredygtige valg.
Vores inspiration er FN’s Verdensmål, der er er vedtaget af FN og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.
Rapporten viser fokus og status for vores arbejde med bæredygtighed via udvalgte Verdensmål og nøgletal.


FN's Verdensmål
Vi har valgt at arbejde med følgende Verdensmål, der er i tråd med vores værdier og forretningsgrundlag. I de kommende sider af rapporten, vil vi uddybe hvordan vi på Hotel Bethel arbejder med de udvalgte verdensmål.
E - Klima og miljø
S - Social
G - Governance. Ansvarlig ledelse
E - Klima og miljø
S - Social
G - Governance. Ansvarlig ledelse

Sundhed og Trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Rent Vand og Sanitet
Vi skal sikre bæredygtig adgang til og forvaltning af vand og sanitet for alle

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Ansvarligt Forbrug og Produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion
Sundhed og Trivsel
Dette mål omhandler at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Et af delmålene omhandler blandt andet, at der skal opnås en universel sundhedsdækning for alle, herunder beskyttelse mod økonomiske risici og adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet.
På Hotel Bethel har vi igennem vores pension sikret en god sundhedsforsikring for en stor del af vores medarbejdere, som også dækker dele af deres familie.
Vi har valgt at prioritere adgang til sundhedsforsikringer for ansatte, da vi mener at alle skal have de bedste muligheder for at få en god og hurtig sundhedsbehandling.
For os betyder arbejdspladssikkerhed ligeledes meget. Rapporten fra arbejdstilsynet er uden anmærkninger, hvilket vi er stolte af. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere føler sig trygge på deres arbejdsplads, og at alle regler er overholdt.

Rent Vand og Sanitet
Et af FN’s verdensmål fokuserer på at effektivisere vandanvendelsen inden for alle sektorer, og at der sikres en bæredygtig indvinding af og forsyning af ferskvand. Dette for at imødegå vandknaphed og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel.
I forbindelse med en total renovering af hotellet, har vi prioriteret at installere en klimavenlig vandbesparende vandbeholder, for at kunne mindske vandforbruget i vores sektor og dermed spare miljøet for unødigt vandforbrug. Vi har også installeret et kalkfilter, der filtrerer alt vand der kommer ind i huset. Dette gjort med tanke på at forlænge levetiden på vores inventar som for eksempel blandingsbatterier og toiletter.

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
Et af delmålene for anstændige jobs og økonomisk vækst er, at der inden 2030 opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi. På Hotel Bethel vægter vi gode arbejdsforhold højt.
På Hotel Bethel har vi ansatte af forskellig etnisk baggrund, køn, alder, seksuel orientering og uddannelsesmæssig baggrund. Vi vægter diversitet, mangfoldighed og plads til forskellighed højt på arbejdspladsen. Det ligger os meget på sinde, at alle bliver behandlet ens og at der er et sundt arbejdsmiljø uanset stilling og baggrund. Vi er en arbejdsplads hvor mandlige og kvindelige medarbejdere lønnes ens, og hvor der løbende er mulighed for videreuddannelse og opkvalificering af evner.
Fordeling af etnicitet blandt ansatte:
DK 51 %
Anden Etnicitet 49 %
Fordeling af etnicitet blandt ansatte:
DK 51 %
Anden Etnicitet 49 %
Hotel Bethel bestræber sig på at tilpasse ansættelsesstillingerne til den enkeltes behov, således at medarbejderens ønske om ansættelsesgrad og stillings indhold imødekommes bedst muligt.
Hotellet iværksætter løbende initiativer, hvor medarbejdergruppen har mulighed for at styrke fællesskabet med hinanden, på tværs af arbejdsområder, hvilket vi erfarer bidrager til den generelle trivsel.



Ansvarligt Forbrug og Produktion
Inden 2030 er der sat et mål om, at det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger skal halveres. Der er sat et mål om, at der opnås en miljømæssig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, hvor udledning til luft, vand og jord reduceres væsentligt for at minimere negative indvirkninger på mennesker sundhed og miljøet. Affaldsgenereringen skal væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
På Hotel Bethel ønsker vi at have et bæredygtigt forbrug. Derfor affaldssorterer vi. Vi har oprettet affaldsstationer over hele hotellet, hvor det er muligt for ansatte og gæster, at sortere retmæssigt.
Vi prioriterer af foretage miljørigtige indkøb, og har meget fokus på at begrænse og reducere madspild i dagligdagen. Vi serverer en del økologisk mad i morgenmadsrestauranten og køber svanemærkede rengøringsprodukter.
Vi prioriterer af foretage miljørigtige indkøb, og har meget fokus på at begrænse og reducere madspild i dagligdagen. Vi serverer en del økologisk mad i morgenmadsrestauranten og køber svanemærkede rengøringsprodukter.
Vi har prioriteret at indkøbe alle vores puder og dyner ved et miljøvenligt firma, der gør store indsatser for hele tiden at blive mere bæredygtige. Alle vores dyner og puder er lavet af Better Cotton i stedet for konventionel bomuld, da dette mindsker brugen af vand, kunstige pesticider og gødning.
Vi benytter en Svanemærket linnedservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Virksomheden er CSR-verificeret, som en af de 10 første virksomheder i Danmark.
På værelserne finder du krus lavet af genanvendeligt plastik, og værelserne er udstyret med elsparepærer for at forbedre vores energiforbrug.
For at aktivere strømmen på værelserne, skal værelseskortet isættes en kortholder ved døren. Dette sikrer os, at der ikke anvendes unødig strøm når gæsterne ikke benytter værelset.
Gangene på hotellet er udstyret med sensorer, så lyset kun forstærkes, når gæsterne bevæger sig rundt på gangene. Disse initiativer er også iværksat for at forbedre vores energiforbrug på hotellet.



Ansvarlig ledelse
Hotel Bethels bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af personlighed og kompetencer, men også med ønsket om at skabe mangfoldighed i ledelsesgruppen. Det er bestyrelsens ambition at opnå såvel aldersspredning som kønsdiversitet i bestyrelsen.
Direktionen er med til at skabe en arbejdsplads, hvor der er ligestilling mellem kønnene. Det er en arbejdsplads, hvor mandlige og kvindelige ledere deler ansvaret, og bidrager ligeværdigt til dagligdagen med hver deres kompetencer.

Hvordan kan vores gæster hjælpe?
Som gæst har du mulighed for aktivt at hjælpe os med at reducere vores vand og energiforbrug ved kun at lægge dine håndklæder på gulvet, hvis du ønsker at få dem skiftet. Det er også muligt at afmelde rengøringen på værelset mellem overnatninger. Giv blot receptionisten besked herom eller hæng ’do not disturb’ skiltet på dørhåndtaget. Skiltet er tilgængeligt på alle værelser.
Hjælp os gerne med at affaldssortere ved de forskellige affaldsstationer placeret forskellige steder på hotellet. Du kan indlevere elektronisk affald til receptionisten, så sørger de for, at det kommer det rigtige sted hen.

En besked fra ledelsen
Vi bestræber os på fortsat at tage flere bæredygtige valg i den daglige drift af hotellet. Vi håber I vil være med på rejsen, hvor vi kontinuerligt finder flere løsninger, der bidrager positivt til miljøet, den sociale lighed og den bæredygtige udvikling i samfundet.
Bemærkninger til rapporten
Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.