ImpactReport™

DK PLANTESERVICE A/S

CVR DK33396988

21.11.2024

Mange bække små...

Du sidder lige nu med DK Planteservices første dråbe i det, der gerne skal udvikle sig til en bæk og med tiden en rindende å. Dette er vores første bæredygtighedsrapport, og de kommende år er det vores ambition at tilføje den ene dråbe i bækken efter den anden, så vi får en grøn å, der løber ned igennem hele vores forretning. 

Hos DK Planteservice satte vi for alvor skub i den grønne omstilling for to år siden, i 2021. Vi startede med at tilbyde vores kunder bæredygtige krukker og erstattede plantegift med nyttedyr, blandt flere andre initiativer. 

Årsagen både dengang og nu er egentlig enkel: Vi arbejder med planter og blomster. I udgangspunktet en grøn branche. Men vi vil også gerne være grønne for alvor. Derfor arbejder vi nu kontinuerligt på at flytte vores forretning i en mere bæredygtig retning.

Vi er langt fra i mål. Men vi godt i gang. Og vi går ambitiøst til værks. Med denne bæredygtighedsrapport for årerne 2021 og 2022 har vi for første gang indsamlet data, så vi ved, hvor vi står - og hvor vi fremover skal handle, for at det har størst mulig effekt. 

Ambitionen er klar: Vi vil gøre, hvad vi kan for, at vores forretning er så bæredygtig som mulig. Den rapport, du sidder med nu, er første dråbe i det arbejde, der gerne skal ende ud i en grøn å.

Tak, fordi du læser med.
Poul Rendbæk
Administrerende direktør, DK Planteservice

3 bæredygtige målsætninger

Det er afgørende for DK Planteservice, at vi løbende arbejder med at omstille os til en mere bæredygtig forretning. Det skyldes dels ønsket om at bidrage til en grønnere verden, men også af helt forretningsmæssige årsager: For at styrke vores konkurrencekraft, ikke miste kunder og for at være på forkant med de lovkrav, der venter de kommende år.

Derfor har vi løbende fokus på at blive en bæredygtig forretning, og i disse år arbejder vi særligt på at mindske vores klimaaftryk inden for disse tre væsentlige områder:

Produkter - Det er vores ambition altid at tilbyde vores kunder det mest bæredygtige alternativ af krukker og planter på markedet, så længe det lever op til vores funktionskrav.

Transport - Vi vil samle vores bestillinger og leveringer, så vi mindsker transporten fra vores leverandører. Frem mod 2026 vil vi også udskifte vores bilpark, så den kun består af eldrevne biler. Vi har også ambition om at introducere elcykler, ladcykler og elscootere til de gartnere, der kører rundt i landets større byer.

Affald - Vi har en ambition om at nedbringe mængden af restaffald og sikre en mere miljørigtig affaldssortering.

Lidt om Scope 3

Vi tager arbejdet med at omstille vores forretning til en bæredygtig medspiller i verden alvorligt. Derfor har vi valgt at indsamle data for tre kategorier i Scope 3: Produkter, Transport og Affald. 

Opgaven med at indsamle data til scope 3 har været stor og omstændig. Så meget desto mere stolte er vi over, at det er lykkedes os at komme i mål med en del af det arbejde. Mere om det herunder.

Nedenstående tal viser vores samlede Scope 3-udledning i henholdsvis 2021 og 2022. Tallene viser en lille stigning (58 ton mere CO2 udledt i 2022). 

Årsagen til stigningen skyldes dels et øget salg og en stigning i udlejning af krukker og planter, dels at vi i 2022 er lykkedes med at indsamle flere reelle data fra vores leverandører end i 2021. I 2021 måtte vi ty til sekundære gennemsnitsdata, der desværre giver store usikkerheder og i mange tilfælde er til den lave side i forhold til produkternes reelle CO2-udledning.

I løbet af 2022 har vi fundet lidt flere leverandører, der kan levere reelle data. Det er glædeligt, og vi forventer, at flere og flere leverandører vil være i stand til at levere reelle data, så vi har noget konkret at beregne vores klimaaftryk ud fra.
Stigningen i udlejningsplanter er en tendens, som vi tror på fremadrettet også og som taler godt sammen med en mere bæredygtig forretning. Når virksomheder ønsker fornyelse, skal flytte el.lign. ender det ofte med at de gamle planter og krukker smides ud. Er planter og krukker derimod lejet af os, vil de blive afhentet, soigneret og derefter lejet ud til en ny kunde.  

Med denne rapport og nedenstående baseline kan vi se, hvor vi står og hvordan vi bedst kan flytte vores forretning i en mere bæredygtig retning. 

CO2e Scope 3

683

ton

2021

CO2e Scope 3

741

ton

2022

Produkter

Vores produkter består primært af planter og krukker. Der udover passer og plejer vores udekørende gartnere planterne hos vores kunder.

Vi intensiverede i 2021 vores fokus på at forhandle og udleje bæredygtige krukker. Det har resulteret i, at vi fra 2021-2022 blandt andet har øget vores indkøb af bæredygtige krukker fra producenten Jago med 40 procent. 
I perioden steg vores samlede andel af indkøb fra leverandører med reelle data på deres produkters CO2-udledning med 14 procent, fra 21 til 35 procent. 

Stigningen skyldes, at vi som udgangspunkt vælger det mest bæredygtige alternativ på markedet og også rådgiver vores kunder, så de kan træffe det mest bæredygtige valg. 

På servicesiden har vi kontinuerligt intensiveret brugen af nyttedyr til biologisk, forebyggende bekæmpelse mod skadedyr. Det er således mariehøns og snyltehveps samt vand, klud og biosæbe, der holder vores planter sunde, friske og rene. 

Vores planter købes i Holland og Danmark fra MPS-certificerede gartnerier. I 2021 og 2022 har vi indgået nye leverandøraftaler med bæredygtige forhandlere af krukker og potter, for eksempel Verti Copenhagen, der producerer vægpotter af plantemateriale, Squarely Copenhagen, der laver kummer af genbrugstræ, Small Revolution, der bruger 100 procent dansk genbrugsplast og Living Flowers, der dyrker langtidsholdbare blomster under åben himmel uden brug af pesticider og andre miljøskadelige stoffer. 

Det er vores ønske og ambition at lave en databaseret sammenligning af forskellige plantetypers CO2-aftryk i løbet af 2024-2025. 

Transport

Vores varetransport - den del af vores CO2-udledning, der kommer fra at fragte produkter til vores gartnerier (scope 3) - er faldet fra 28 tons i 2021 til 21 tons CO2 i 2022. 
Faldet skyldes primært, at vi er blevet mere opmærksomme på at samle vores bestillinger. I løbet af 2022 er al indkøb også centraliseret til vores nye gartneri i Odense. 

I forhold til vores egen bilpark har vi udledt 124 ton CO2 pr. år. For at nedbringe den del af scope 1, er det vores målsætning at udskifte alle biler til el inden 2026. Vi arbejder også på at introducere elcykler, ladcykler og scootere til de gartnere, der kører i de større byer.

Affald

Vores datagrundlag for affald er begrænset, da vi ikke har haft en fuldt standardiseret affaldssortering og en renovatør, der kan levere data. Vi har hele tiden forsøgt at renovere og bortskaffe på korrekt vis, og i 2021-2022 har vi arbejdet på at nedbringe vores affaldsmængder og forbrænde mindre. Vi har opsagt samarbejdet med nuværende renovatør og lavet aftale med ny partner om en renovationsordning, der træder i kraft sommeren 2023.  

Vi arbejder på mere tydelige interne procedurer og vejledninger for affaldssortering, som understøttes af aftalen med et renovationsselskab, der kan levere data på al vores affald, og som tager større ansvar for en miljørigtig affaldssortering. 

Energi og ressourcer

Som nedenstående data viser, er vores vand- og energiforbrug steget væsentligt fra 2021-2022.

Stigningen skyldes primært, at vi i 2022 har centraliseret vores forretning og investeret i et nyt, stort gartneri, som vi er flyttet ind i i 2022.  Resultatet er, at vi har taget en del af det energi- og vandforbrug, der tidligere lå hos vores leverandører, hjem til os selv. Det betyder, at vi nu selv kan kontrollere forbruget af energi og ressourcer og arbejde på at sænke det, hvilket er vores ambition for de kommende år. 

219 m3 af vandforbruget i 2022 kommer fra gartnervand, der pumpes ind til gartneriets eget bassin fra en stor fælles gartneribrønd. Vi vander planterne i drivhusene med vand fra bassinet og overskudsvand ledes tilbage til bassinet og bruges igen. Bassinet fyldes løbende op fra den fælles brønd. På den måde er der ingen spild og ingen ressourceforbrug til rensning af vandet.

I gartneriet har vi efterisoleret og udskiftet alle lyskilder med LED-sparepærer. I 2024 er det ligeledes vores ambition at få installeret solceller. Det endelige mål er at bruge så lidt energi, som overhovedet muligt.

Vandforbrug

219

m3

2021

Vandforbrug

485

m3

2022

Energiforbrug

1.652.771

MJ

2021

Energiforbrug

2.247.691

MJ

2022

Medarbejdere

Socialt engagement og sygefravær

Vores medarbejdere er de vigtigste, vi har. Uden dem kan vi ikke yde den service, kunderne forventer og fortjener. 

Derfor ønsker vi at tilbyde vores medarbejdere de bedst mulige forudsætninger for at gå glade på arbejde og støtte op, når en medarbejder af den eller anden grund ikke trives på arbejdet. Det har vi desværre ikke været gode nok til i alle tilfælde, og det afspejler sig i vores sygefravær i 2022, der især er påvirket af et par langtidssygemeldinger. 

Som en konsekvens heraf har vi sat gang i en række forskellige tiltag.

Tiltagene tæller blandt andet, at vi: 
  • har styrket teamledelsen med lederkurser, så de er bedre i stand til at tage sig af medarbejderne.
  • har udvidet den interne oplæring af nye medarbejdere.
  • har etableret en buddyordning på tværs af landet. Alle medarbejdere har en buddy, de kan ringe til og snakke/sparre med.
  • løbende afholder sociale og faglige arrangementer, der har til formål at styrke sammenholdet blandt medarbejderne. 
  • har etableret en Facebook-gruppe, hvor medarbejderne kan dele viden med hinanden og styrke det faglige fællesskab.
  • kontinuerligt har fokus på at styrke vores rekrutterings- og onboarding-proces.

Sygefravær

3,73

Dage/FTE

2021

Sygefravær

10,4

Dage/FTE

2022

Diversitet mellem køn

Hos DK Planteservice sætter vi pris på en arbejdsplads, hvor der er en god diversitet mellem kønnene. Vi oplever, at det giver en god dynamik at have både mænd og kvinder, der arbejder sammen på tværs. 

Tidligere var det oftest kvinder, der søgte job i servicegartnerfaget. I dag har vi et øget fokus på at tiltrække mænd til jobbet, ligesom vi også fornemmer, at flere mænd har interesse i det. På den baggrund vurderer vi, at vores nuværende fordeling mellem kønnene er fin.
 
I ledelsen har vi i 2022 tre kvinder og to mænd, og kønsfordelingen er således mere lige, end tallene giver udtryk for. Vi har en flad struktur og dermed et lille ledelseslag. 
Et par tunge ledelsesposter til kvinder betyder, at de i gennemsnit får en smule mere i lønposen end deres mandlige kolleger. Langt de fleste medarbejdere er ansat som gartnere og dækket af overenskomst, hvorfor de automatisk har lige løn. 

Fuldtidsansatte

32,0

 

2022

Kvindelige fuldtidsansatte

70,0

%

2022

Lønforskel mellem køn

0,89

Mænd : Kvinder

2022

Kvinder i øvre ledelseslag

60,0

%

2022

Governance

Hos DK Planteservice har vi en bestyrelse bestående af to mænd og en kvinde. Der er 100 procent tilstedeværelse på bestyrelsesmøderne. 

God selskabsledelse er vigtigt for at nå vores mål, og derfor prioriterer vi at have en god og konstruktiv dialog med vores samarbejdspartnere og lokalsamfund. Vi anser dialog med alle interessenter, leverandører, samarbejdspartnere, kunder, medarbejdere med flere for at være en forudsætning for god virksomhedsdrift. 
Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og stræber efter at være gennemsigtige og åbne i forhold til vores aktiviteter og initiativer. 

FN's Verdensmål

Vi arbejder med følgende af FN's Verdensmål, da de er i tråd med vores værdier og forretningsgrundlag.

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

Ansvarligt Forbrug og Produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion

Appendiks 2021

Dette er virksomhedens første bæredygtighedsrapport. Vi har valgt at samle tallene for 2021 og 2022 i samme rapport for at kunne begynde at følge udviklingen i tallene

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i Scope 1
105
ton
2021
Total CO2e emission i Scope 2 lokationsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 2 markedsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 3
683
ton
2021
Årligt energiforbrug
1.652.771
MJ
2021
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
41,8
%
2021
Årligt vandforbrug
219
m3
2021

Social (Medarbejdere)

Opgørelse
Enhed
Periode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
32,0
 
2021
Andel kvinder af fuldtidsansatte
50,0
%
2021
Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
60,0
%
2021
Lønforskel mellem kønnene
0,81
Mænd ifht. kvinder
2021
Medarbejderomsætning
0,00
%
2021
Sygefravær ifølge seneste opgørelse
3,73
Dage/FTE
2021

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
1
 
2021
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
2
 
2021
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
100
%
2021

Appendiks 2022

Environment (Miljø)

Opgørelse
Enhed
Periode
Total CO2e emission i Scope 1
100
ton
2022
Total CO2e emission i Scope 2 lokationsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 2 markedsbaseret
Ej opgjort
 
Total CO2e emission i Scope 3
741
ton
2022
Årligt energiforbrug
2.247.691
MJ
2022
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder
41,8
%
2022
Årligt vandforbrug
485
m3
2022

Social (Medarbejdere)

Opgørelse
Enhed
Periode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
32,0
 
2022
Andel kvinder af fuldtidsansatte
70,0
%
2022
Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
60,0
%
2022
Lønforskel mellem kønnene
0,89
Mænd ifht. kvinder
2022
Medarbejderomsætning
3,50
%
2022
Sygefravær ifølge seneste opgørelse
10,4
Dage/FTE
2022

Governance (Ledelse)

Opgørelse
Enhed
Periode
Antal kvinder i virksomhedens bestyrelse
1
 
2022
Antal mænd i virksomhedens bestyrelse
2
 
2022
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
100
%
2022

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Denne ImpactReport er lavet med Valified